Presse     Facebook     Søg

Brabrand tager imod AB

Brabrand åbnede forårsturneringen med et remis i Hvidovre. Det skal nu følges op med 3 point mod nedrykkerne AB. 

Der venter Brabrand en stor opgave, idet nedrykkerne fra Bet25-ligaen kommer på besøg. Så favoritværdigheden er AB's. 

Brabrand døjer stadigvæk med skader i truppen, og til kampen føjes Gökhan Tokay til utilgængelige spillere, da han fik raget en karantænedag til sig i Hvidovre. Dog er det sikkert, at de spillere, der bliver sendt på banen er sultne for at løfte morgendagens opgave. 

AB er en sjællandsk traditionsklub med Per Frandsen i spidsen. Hans mandskab besidder topkvalitet på samtlige pladser. Her kan nævnes Nicolai Høgh, Rasmus Hansen, Nicolas Rohde, Linus Olsson og Tobias Thomsen, der allesammen er meget dygtige spillere. Flere af førnævnte spillere har kolosal erfaring fra Superligaen. Erfaring der på KanalSport Divisions niveau er uvurderlig, hvilket også er med til at plante favoritværdigheden hos AB!

AB lagde mindre prangende for land med et overraskende hjemmebanenederlag til Aarhus Fremad, der snuppede de 3 point i 0-1 sejren. 

Det må dermed forventes, at AB blæser til angreb fra første fløjt i jagten på de 3 point. Dette pres skal Brabrand kunne modstand, hvis der skal point på kontoen. Organisationen skal være intakt, og dermed skal der angribes i de rette momenter. Tilmed bliver slaget om midtbanen vigtigt for kampens udfald! 

Drengene skal stå sammen og spille som en enhed, så ligger der muligheder i morgendagens opgave. Den jyske ydmyghed var væsentlig i søndagens point i Hvidovre, og det skal ose ud af drengene, at der er viljen til forskel. 

Spillerne skal dø med støvlerne på, de skal løbe de ekstra ulidelige meter for hinanden og så skal sulten skinne igennem på en forhåbentlig solbeskinnet "desværre" kunstgræsbane i Tilst. Kampen spilles som tidligere omtalt i Tilst, da Brabrand Stadion ikke er parat til divisionsbold. 

Vi håber dog, at mange vil dukke op for at støtte holdet i bestræbelserne på igen at kunne synge sejrssangen. Der vil til kampen være gratis entré. Kampen spilles i DBUs kunstbane i Tilst kl. 14.00!

God kamp til AB, dommerne og tilskuerne!

Kom så BIF - vel mødt

Brabrand Stadion

Engdalsvej 86-88
8220 Brabrand

Webdesign: inno:media