Presse     Facebook     Søg

Lige ved og næsten mod BK Frem

Brabrand bød lørdag BK Frem op til dans på eget græs. Kampen var uskøn, og det hele endte i et remis.

Gårdagens dommer Allan Stål nåede næsten ikke at puste i fløjten, inden Brabrands Søren Bojsen blev præsenteret for et tyndt gult kort. Dette tidlige gule kort skulle senere for betydning for kampen. 

BK Frem startede som lyn og torden, og det stod tidligt klart, at Valbyholdet ville give de feststemte medrejsende fans fuld valuta for pengene. Frem spillede højt oppe på Brabrands banehalvdel, og det tydelige udtryk på stadion var, at det hurtigt så svært for hjemmeholdet. 

Men, efter 10 minutter stivner Frems pres, og de blåblusede Brabranddrenge finder lynhurtigt ud af, at Frems 4-backkæde på dagen var til at tale med, hvilket Nichlas "Tunna" Knudsen og Gökhan Tokay lukrerede på. Frem havde i perioden bolden lidt mere end Brabrand, men igennem hele kampen var Valbyholdet komplet ufarlige, og havde velsagtens kun en reel farlig afslutning mod "Ørnens" Brabrand mål, som gik i nettet til 1-0.

Brabrands Mads Rosenberg blev i det 24. minut snydt for et frispark omkring eget felt, hvilket resulterede i en dårlig clearing. Bolden blev bevaret omkring Brabrands felt, og tilfældigt bringer Fremangriber Thomas Christiansen Valbyholdet foran 1-0, idet hans afslutning går igennem Jesper Brincks ben og strøger direkte i det lange hjørne. Udtur, da det var Frems første skud på mål. 

Brabrand samlede sig hurtigt ovenpå dukkerten, og fik tilkæmpet sig mange gunstige situationer på Fremmernes banehalvdel, og efter en dødbold i det 31. minut, som Orhun Øztürk samler op og lægger i boksen blev det farligt. Mads Rosenberg vinder duellen og finder med låget Nichlas "Tunna" Knudsen, som med poten sætter balance i regnskabet. 

I denne periode havde Brabrand held med at slå Frems spil i stykker, og på den måde vinde terræn. Fremmerne blev mere og mere frustreret over den jyske mentalitet. Brabrand gik stålet, og Fremmålscoreren Thomas Christiansen viste sig ikke for fin til at smide sig i Brabrands felt. Alle gange forgæves. 

1-1 ved pauseteen, og det duftede af pølser. Alle 288 fremmødte tilskuere på Brabrand Stadion sad med fornemmelsen af, at der lå noget og ventede for Brabrand i denne kamp. 

Brabrand startede 2. halvleg fint, men de første 25 minutter blev en sand ørkenvandring. Ualmindeligt meget spil på midten, og mange fejlafleveringer var overskriften på første halvdel af 2. halvleg. Efter 70. minutter har Orhun velsagtens kampens største mulighed, idet hans spark blev reddet af Marco Brylov. Selvsamme Orhun var ophavsmand til en Brabrand mulighed, hvor Frem-keeperen klodset giver hjørnespark. 

I 75. minut bliver Søren Bojsen snøret, og får væltet Pierre Larsen. Sørens andet frispark i kampen kaster ligeledes et gult kort af sig, og derfor måtte Søren tidligt i bad. Herfra var det ren overlevelse. Frem satte Beran Camili ind i håb om fremtvinge et par muligheder, men det forblev ufarligt. Frem skaffer en halv mulighed på et indlæg, som Brinck til sidst får clearet 2-3 meter fra stregen. Frem sendte mange indlæg uden vinkel i boksen, hvilket passede Brabrand forsvaret, hvor Mads Rosenberg og Jesper Brinck var Thomas Christiansen overlegne, og dermed forblev det 1-1. 

Mikkel Buur Simonsen, Jakob Methias Vase Jensen, Michael Kærgaard Pedersen, Christopher Geertsen, Mike Kaljo, Lukas Schmedes Enevoldsen & Lars Bo Lauritzen er alle stadig ukampdygtige for Brabrand. 

Brabrand IF Fodbold takker for opbakningen. 

Brabrand Stadion

Engdalsvej 86-88
8220 Brabrand

Webdesign: inno:media