Presse     Facebook     Søg

Turen går til Kæmpernes Arena

Brabrand er i disse timer på vej til Kæmpernes Arena for at spille endnu en finale i oprykningsspillet.

Oprykningsspillet går ind i den afgørende time. Brabrand er stadig tabelmæssigt i en favorabel situation. Bliver der ikke leveret hver gang kan det ses på tabellen, hvilket Brabrand mærkede på Østerbro sidste weekend. 

Denne gang er det første kamp af de sidste 6 runder. Der er fra nu af kun finaler tilbage i denne forårsturnering. Kræfterne skal tilmed fordeles, da der venter 5 kampe på 14 dage. Den næste kamp er allerede på torsdag Kristihimmelfarts dag, hvor Brabrand tager mod Marienlyst på Engdalsvej. 

Dagens kamp er på Kæmpernes Arena, hvor Hvidovre IF venter. Endnu en svær opgave. Hvidovre kommer til kampen med et nederlag i bagagen efter 3-2 nederlaget mod Marienlyst efter at have været foran 2-0. Brabrand kommer ligeledes med et nederlag i bagagen. 

Hvidovre hentede i den omvendte kamp 2-2 på Engdalsvej i en kamp, hvor Brabrand var i kontrol og var en mand i overtal. Alligevel lykkedes det de rødblusede at score 2 mål i overtiden. Ærgerligt. Det skal Brabrand forsøge at revanchere på nostalgiske Kæmpernes Arena, hvor Hvidovre har hjemme.

Hvidovre har et dygtigt hold, hvor de tidl. AGF'ere Frederik Krabbe og Nicolai Johannesen huserer i bagkæden. Tilmed har Hvidovre dygtige spillere på midtbanen og nogle gode skarprettere, som Brabrand skal være opmærksomme på. Her kan nævnes Christoffer Østberg, Louka Andreassen og Alexander Lazarevic. 

Brabrand stiller til start med de 11, som træner Tom Søjberg tror på kan løse opgaven. For et års tid siden spillede Brabrand 1-1 på Kæmpernes Arena. Lad os sige, at det bliver 3 points i dag.

Brabrand forsøger at dosere kræfterne til den afgørende del af turneringen, hvor der som skrevet kommer et tæt program. 

Kampen spilles på Kæmpernes Arena kl. 13.00 og kampen kan ses på Mycujoo.

Flere nyheder

Prev Next

De støtter Brabrand Fodbold

sponsorlogoer

Brabrand Stadion

Engdalsvej 86-88
8220 Brabrand

MENU
Nyheder

Spillertrup
Kampprogram
Sponsor
Kontakt
Amatør

Webdesign: inno:media