Presse     Facebook     Søg

Nederlag til Kolding

Brabrand tabte kampen 2. pinsedag til et velorganiseret Kolding hold, der spillede kynisk og vandt 1-0.

Der var fest og farver denne mandag på Engdalsvej, da Kolding IF gæstede til en sæsonfinale. En Brabrand sejr ville betyde oprykning til 1. division, mens et nederlag ville sende Kolding op i nakken af Brabrand i jagten på det forjættede land. 

Der var denne eftermiddag mødt mange folk op på stadion. De 631 tilskuere blev vidner til underholdning i form af et spejderorkester, der besøgte stadion og desuden en god fodboldkamp. 

Brabrand startede fint ved at sætte pres på Koldings 5-backkæde, og det gav en del standardsituationer. På en af disse fik Simon Riis afsluttet, og Koldings målmand måtte diske op med en redning. Mathias Haarup blev også iscenesat overfor Koldings wingback et par gange, og det udmøntede sig i flere farlige situationer. Tilmed havde Nichlas "Tunna" Knudsen et lumsk frispark, som voldte keeperen problemer. Men det blev ved lige ved og næsten. 

Kolding blev ikke for alvor farlige i 1. halvleg, men den hårdtskydende André Jepsen viste et par gange sit talent, som en dygtig sparker. Dermed gik holdene til pausen med 0-0. 

2. halvleg startede, som 1. halvleg sluttede - fuldstændig lige. Der var mange dueller, og der blev givet og taget. Tændingen var på sit højeste. 

I det 60. minut satte Kolding, deres anfører Martin Hedeager Jensen, på banen. Det åbnede kampen lidt op. Kolding forsøgte at jagte en scoring. 3 gange i 2. halvleg viste de prøver på deres formåen. Den ene gang reddede Mathias Rosenørn, den anden kom Michael Kærgaard Pedersen i vejen og den tredje scorede netop indskiftede Martin Hedeager Jensen på. 0-1 og Kolding i front. 

Brabrand jagtede herefter en udligning, og den var tæt på at komme. Efter et frispark kom Michael Kærgaard Pedersen først på et indlæg, men målmanden reddede flot. Kort efter i det 85. minut fik selvsamme Michael Pedersen på ekvilibristisk vis saksesparket en bold ind i panden på garderhøje Christoffer Hansen, der headede på indersiden af opstanderen. Desværre røg riposten ud i Kolding fødder, og der blev afværget. 

Dermed endte 0-0 kampen 0-1 til Kolding. Nederlaget betyder, at Brabrand skal vinde lørdagens opgør i Dalum for at rykke i 1. division. 

Flere nyheder

12-11-2017
Enevoldsen: "Vi gik efter de tre point"
11-11-2017
Optakt: Formstærkt Nykøbing-mandskab gæster Aarhus
04-11-2017
Optakt: 5 spørgsmål til cheftræneren
03-11-2017
Buur: ”Selvtillid og blod på tanden, når vi præsterer”
28-10-2017
Optakt: HB Køge vil angribe Brabrand som vilde løver
21-10-2017
Tobias Olesen: ”Fedt at få min debut!”
20-10-2017
Optakt: Skal tredje gang blive lykkens gang?
07-10-2017
Optakt: Kamp om vigtige point mod Skive
05-10-2017
Status-samtale med Tom Søjberg
18-09-2017
Ny spiller skriver kontrakt med Brabrand IF

De støtter Brabrand Fodbold


Aura logo2


              Brdr Mller           Werks2                      

sponsorlogoer

Brabrand Stadion

Engdalsvej 86-88
8220 Brabrand

Webdesign: inno:media