Presse     Facebook     Søg

Optakt: Skal tredje gang blive lykkens gang?

Brabrand Vendsyssel oktober

Modstanderen på søndag hedder for tredje gang i sæsonen Vendsyssel FF. Det er indtil videre blevet til to skuffelser i Hjørring, så der er derfor lagt op til revanche, når de to hold møder hinanden i 14. runde af NordicBet Ligaen.

Af Asbjørn Højris Schmidt. FOTO: BS Sports & Media

I 4. spillerunde blev det til 3-0, og i pokalen blev det til 1-0 efter en fantastisk indsats af Brabrand-holdet, der holdt målet rent indtil det 101. minut. Der var byttet rundt i Vendsyssels opstilling til pokalkampen, så Tom Søjberg forventer en kamp lig den første:

”Vendsyssel spiller bolden utrolig godt og hurtigt rundt. De har nogle af ligaens hurtigste spillere, og det har vi i begge kampe fået lov at føle.”

Brabrand fik i weekendens kamp imod topholdet fra Thisted det første point i syv spillerunder. Tom Søjberg er overbevist om, at det point kan give noget til spillerne forud for kampen på søndag:

”Spillerne fik følelsen af, at hvis de gør alle ting rigtige, stoler på hinanden og arbejder stenhårdt, så kan det godt lade sig gøre at tage point fra selv et tophold. Den følelse har vi haft brug for, og den kom imod Thisted.”

Tom Søjberg mener, at der er stor forskel på Thisted og Vendsyssel. Rent individuelt mener han, at Vendsyssel er endnu dygtigere end Thisted. Spillerne er hurtige og dynamiske, og det er sammenholdet, der skal sætte en stopper for den hurtige offensiv.

”Vi skal virkelige bakke hinanden op i defensiven. Vi må ikke give dem for meget rum at arbejde i, for det er her, de er dygtige,” siger Tom Søjberg om Vendsyssel-offensiven.

Til kampen er det kun Nichlas ’Tunna’ Knudsen og Daniel Boye Lundholm, der må springe over på grund af skader.

Brabrand har lige nu tre point op til Nykøbing, der ligger lige over stregen. De har dog spillet to kampe færre. Det er derfor super vigtigt, at drengene får så meget opbakning som muligt på Ceres Park.

Kampen fløjtes i gang 14.30.

Flere nyheder

11-11-2017
Optakt: Formstærkt Nykøbing-mandskab gæster Aarhus
04-11-2017
Optakt: 5 spørgsmål til cheftræneren
03-11-2017
Buur: ”Selvtillid og blod på tanden, når vi præsterer”
28-10-2017
Optakt: HB Køge vil angribe Brabrand som vilde løver
21-10-2017
Tobias Olesen: ”Fedt at få min debut!”
20-10-2017
Optakt: Skal tredje gang blive lykkens gang?
07-10-2017
Optakt: Kamp om vigtige point mod Skive
05-10-2017
Status-samtale med Tom Søjberg
18-09-2017
Ny spiller skriver kontrakt med Brabrand IF
16-09-2017
Optakt: Superliga-nedrykkerne fra Esbjerg fB gæster Brabrand

De støtter Brabrand Fodbold


Aura logo2


              Brdr Mller           Werks2                      

sponsorlogoer

Brabrand Stadion

Engdalsvej 86-88
8220 Brabrand

Webdesign: inno:media