Presse     Facebook     Søg

Målkongen Møberg sikrede sejren i Dalum

Møberg i DalumBrabrand formåede ganske vist ikke at etablere sig i 1. division sidste år, men spilder bestemt ikke tiden i 2. division i denne sæson, hvor der arbejdes målrettet på genoprykning til landets næstbedste række. Lørdag eftermiddag blev det til endnu en sejr – denne gang i Odense, hvor Dalum IF tog imod i sæsonens sjette spillerunde.

Efter blot godt 7 minutters spil, slog Brabrand-topscorer Lasse Møberg atter til og scorede til 1-0. Trods masser af chancer i begge ender blev det også kampens slutresultat. Og eftersom Kolding kun formåede at få et enkelt point mod Aarhus Fremad, er Brabrand nu tilbage på førstepladsen alene – med 12 point efter seks kampe (fire sejre og to uafgjort).

Kampens enlige mål var Lasse Møbergs femte i de seks spillede 2. divisionskampe. Han ser for alvor ud til at have fået gang i støvlerne i denne sæson.

”Jeg får en klasse bold af Malte [Færge], så skal jeg lige sætte en midterforsvarer og så over i det lange hjørne. Det var bare et godt opspil hele vejen igennem. Det er dejligt, når man først lige kommer ind i en god stime – så har man også lige lidt mere selvtillid til at sparke selv. Så det hjælper også helt klart.”

Resultatet af dagens kamp kan dog virke noget misvisende, da der var masser af chancer undervejs – til begge hold. Ind ville bolden dog ikke efter Møbergs scoring kort inde i 1. halvleg.

”Det er altid lækkert med en sejr. Men de sidste 10 minutter var godt nok lidt nervepirrende, da det lige brændte på. Vi har i hvert fald tre-fire store chancer, så vi kan godt sikre den her lang tid før. Det er sådan nogle kampe, hvor vi skal have den ind, synes jeg. Vi kan godt spille bedre, synes jeg – i hvert fald i store dele af 2. halvleg, hvor vi begynder at panikke lidt, tror jeg, fordi vi kun har det der ene mål. Så bliver det lidt nervøst, og vi har egentlig chancerne, men vi får ikke rigtig flow i spillet.”

Se hele interviewet med Lasse Møberg på vores YouTube-kanal.

 Brabrand skal allerede i aktion igen onsdag, hvor ingen mindre end Silkeborg IF venter i 2. runde af Sydbank Pokalen. Kampen spilles på Brabrand Stadion d. 5. september med kick-off kl. 17:15.

 

Tekst og foto: Brit Sørensen Onwumelu / BS Sports & Media

Jeg får en klasse bold af Malte [Færge], så skal jeg lige sætte en midterforsvarer og så over i det lange hjørne. Det var bare et godt opspil hele vejen igennem. Det er dejligt, når man først lige kommer ind i en god stime – så har man også lige lidt mere selvtillid til at sparke selv. Så det hjælper også helt klart.

Flere nyheder

06-10-2018
Topscorerens afløser på pletten i Vejgaard
05-10-2018
Poulsen med stort mentalt overskud mod Vejgaard
04-10-2018
”Det gør lidt ondt på drengene i øjeblikket”
29-09-2018
Jesper Lange fik for lang snor
29-09-2018
Ringkøbing kommer til Brabrand med hævntørst
25-09-2018
AURA Energi fortsætter som hovedsponsor
22-09-2018
Frederik Poulsen på måltavlen i Tarup-Paarup
21-09-2018
Brabrand møder landsholdsspillere i Tarup-Paarup
15-09-2018
Brabrand ikke længere ubesejret i 2. division
14-09-2018
Skive er favoritter på papiret, men...

De støtter Brabrand Fodbold


Aura logo2


              Brdr Mller           Werks2                      

sponsorlogoer

Brabrand Stadion

Engdalsvej 86-88
8220 Brabrand

Webdesign: inno:media