Presse     Facebook     Søg

Brabrand ikke længere ubesejret i 2. division

Møberg mod Skive webDer var på forhånd lagt op til en svær kamp mod Skive på Brabrand Stadion, idet begge hold sidste år kæmpede med om pladserne i NordicBet LIGAen og er blandt de absolutte tophold i 2. division. Brabrand kunne inden kampen bryste sig af at være ubesejret i puljen i denne sæson, men det fik udeholdet lavet om på i dag, da de gik sejrrigt fra banen med en 2-1 sejr. Et resultat, der selvfølgelig ærgrede Brabrand – og ikke mindst holdets cheftræner Tom Søjberg.

”Når vi ser på resultatet, kan vi egentlig være OK tilfredse ud fra 1. halvleg, hvor Skive har stor ære af kampen. Men vi var bedre end dem i 2. halvleg, som bød på masser af drama og godt fodboldspil. Skulle vi gøre noget om, så skulle vi have afstemt vores aftaler bedre på forhånd. Det skal vi helt sikkert have rettet til næste kamp. De får scoret på to standardsituationer, hvor vi ikke er helt på plads, og derefter kom vores fokus til at dreje sig lidt, og kampen udvikler sig skævt derefter og ændrer karakter. Jeg ser dog ind imellem, at vi spiller rigtig flot fodbold, hvor spillerne får sat 15-20 afleveringer sammen, så den del er jeg meget tilfreds med,” lød det fra Søjberg efter kampen.

Vanvittigt saksespark cementerede topscorerpositionen

Brabrand var ellers først på aftrækkeren og fik scoret efter blot 2 minutter. Målet kom netop på et flot opspil ovre i venstre side, hvor Malte Færge til sidst får sparket bolden ind mod Lasse Møberg, der cementerer sin position som topscorer i 2. division med et vaskeægte pragtmål – på saksespark! Møberg har nu scoret syv mål i otte kampe. Såvel målet i dag samt hans opblomstring i denne sæson kan ikke undgå at imponere cheftræneren.

”Det var en fuldstændig vanvittig scoring. Spillere, der kan lave den slags, bor oftest syd for Middelhavet. Når Lasse [Møberg] scorer så mange mål i denne sæson skyldes det i høj grad også, at der er blevet mere plads til ham, og de andre sætter noget spil sammen, der gør Lasse god – og de andre er blevet bedre til at finde ham. Og når en angriber scorer mål, får det en selvforstærkende effekt, fordi det giver selvtillid,” udtaler Tom Søjberg om sin topscorer, der kom til Brabrand fra Kjellerup i vinterpausen.

Skuffende nederlag bryder den gode stime

Lasse Møbergs vinderinstinkt er da heller ikke til at tage fejl af – hverken når man ser ham på banen, hvor han altid presser målmand og forsvarsspillere til det yderste – og ikke mindst efter kampen, hvor han helt udmattet sætter sig på banen i skuffelse over en tabt kamp (hvilket var tilfældet i dag, hvor Skive får udlignet ved Christopher Maul efter 20 minutter og blot 4 minutter senere bringer sig på 2-1 ved Sebastian Denius).

Selvom Tom Søjberg på forhånd havde udtalt, at Brabrand bedre kunne tåle at tabe i dagens kamp, end Skive kunne, var han alligevel ærgerlig over, at den gode stime af kampe uden nederlag nu er brudt.

”Det er selvfølgelig skuffende at tabe. Man står lidt med en følelse af irritation. Men det er helt sikkert ikke sidste gang, vi taber en fodboldkamp, så nu skal vi bare bearbejde det og komme videre i næste uge, hvor der venter nye udfordringer.”

Næste lørdag går turen til Fyn, hvor rækkens nr. 8 - Tarup-Paarup - tager imod. Med dagens resultat rykkede Brabrand ned på 4. pladsen i tabellen (15 point), som føres an af Kolding og Skive med hver 16 point.

 

Tekst & foto: Brit Sørensen Onwumelu / BS Sports & Media

Flere nyheder

06-10-2018
Topscorerens afløser på pletten i Vejgaard
05-10-2018
Poulsen med stort mentalt overskud mod Vejgaard
04-10-2018
”Det gør lidt ondt på drengene i øjeblikket”
29-09-2018
Jesper Lange fik for lang snor
29-09-2018
Ringkøbing kommer til Brabrand med hævntørst
25-09-2018
AURA Energi fortsætter som hovedsponsor
22-09-2018
Frederik Poulsen på måltavlen i Tarup-Paarup
21-09-2018
Brabrand møder landsholdsspillere i Tarup-Paarup
15-09-2018
Brabrand ikke længere ubesejret i 2. division
14-09-2018
Skive er favoritter på papiret, men...

De støtter Brabrand Fodbold


Aura logo2


              Brdr Mller           Werks2                      

sponsorlogoer

Brabrand Stadion

Engdalsvej 86-88
8220 Brabrand

Webdesign: inno:media