Presse     Facebook     Søg

Frederik Poulsen på måltavlen i Tarup-Paarup

Frederik Poulsen 250818 01

Det blev til en yderst tiltrængt – men dog kneben – sejr til de blåblusede fra Brabrand IF på et vindblæst Home TARUP Park i udkanten af Odense lørdag eftermiddag. Trods mange store chancer blev det kun til et enkelt mål til gæsterne fra Brabrand, der dog efter sidste weekends nederlag mod Skive og exit fra pokalturneringen efter nederlag til Silkeborg IF trængte til at gå sejrrigt fra banen.

Den rutinerede keeper Can Dursun var tilbage mellem stængerne for Brabrand, og han fik lidt at se til, da modstanderne fra Tarup-Paarup, der bl.a. talte fem landsholdsspillere fra Danmarks træningskamp mod Slovakiet for et par uger siden, jævnligt søgte mod målet. Dursun måtte af flere omgange ud i helstrakt figur for at afværge en chance og forhindrede da også scoring på et par friløbere.

Topscorer leverer assist til Frederik Poulsen

I den anden ende knoklede 2. divisions topscorer Lasse Møberg igennem som sædvanligt og skabte chancer på stribe. Begge hold gik dog til halvleg uden scoring, men 12 minutter inde i 2. halvleg kom Brabrand på måltavlen – netop på en chance skabt af den hårdtarbejdende Lasse Møberg, der i højre side af feltet afleverede bolden perfekt til en helt fri Frederik Poulsen, der dermed kunne score sit første mål i sæsonen. Og jublen var ikke til at tage fejl af, da Poulsen, der startede sæsonen med en skade, endelig kom på måltavlen. Han spillede generelt en rigtig fin kamp og fightede hårdt både offensivt og defensivt.

Selvom han i dag blot måtte nøjes med en assist, ligger Brabrands Lasse Møberg fortsat nr. 1 på 2. divisions topscorerliste med 7 mål efter 9 kampe. Umiddelbart efter følger Christian Offenberg (Avarta), Sead Gavranonic (Jammerbugt) og Rune Nautrup (Kolding) med hver 6 mål.

Dagens tre point lunede i tabellen, hvor Brabrand rykkede fra en 4. til en 3. plads (18 point), eftersom Skive fredag aften lidt overraskende tabte ude mod Aarhus Fremad og overtog 4. pladsen (16 point). Foran Brabrand ligger Jammerbugt (21 point) og Kolding (19 point).

Næste lørdag, d. 29. september, venter rækkens nr. 7, Ringkøbing, på hjemmebane på Brabrand Stadion kl. 14:00.

Tekst: Brit Sørensen Onwumelu / Foto: Ole Nielsen

Flere nyheder

03-11-2018
Heroisk indsats sikrer 2-0 sejr i Kolding
01-11-2018
"Vi skal vise vi kan slå topholdene"
27-10-2018
Sejr, mål og 10.000 kr. til STØT BRYSTERNE
26-10-2018
Kun en sejr tæller i årets sidste hjemmekamp
21-10-2018
Brabrand i knæ mod Aarhus Fremad
19-10-2018
Topscoreren tilbage mod Aarhus Fremad
16-10-2018
Brabrand STØTTER BRYSTERNE i lyserøde spillertrøjer
06-10-2018
Topscorerens afløser på pletten i Vejgaard
05-10-2018
Poulsen med stort mentalt overskud mod Vejgaard
04-10-2018
”Det gør lidt ondt på drengene i øjeblikket”

De støtter Brabrand Fodbold


Aura logo2


              Brdr Mller           Werks2                      

sponsorlogoer

Brabrand Stadion

Engdalsvej 86-88
8220 Brabrand

Webdesign: inno:media