Presse     Facebook     Søg

Vendsyssel trak det længste strå i helaftensforestilling

Vendsyssel

Der skulle gå 101 minutter før det første mål faldt i Hjørring. Det blev Lucas Jensen, der med et solidt huk, sendte bolden forbi en chanceløs Vinjegaard i Brabrand-målet.

 

 

Brabrand kom ellers godt fra start. Efter 20 minutters spil, hvor Vendsyssel havde haft en god periode, sender Mikkel Ørbech et skud på overliggeren.

Flere chancer tilfalder begge hold, men Brabrand er over flere situationer tættest på at bringe sig i front. Vendsyssels unge målmand Frederik Ibsen, der i aften spillede sin kun anden kamp i Vendsyssel-trøjen, leverede flere klasseredninger i målet inden pausen.

Vendsyssel får mere kontrol i 2. halvleg. De spiller kuglen klogt rundt, og det er kun få chancer, der tilfalder Brabrand. Den største er en halv friløber til Nichlas ’Tunna’ Knudsen efter 65 minutter, men igen er Ibsen, hvor han skal være i Vendsyssels mål.

Vendsyssels cheftræner, Erik Rasmussen, smider godt 10 minutter før slutfløjt Lucas Jensen ind. Det er også ham, der efter 10 minutter i den forlængede spilletid bliver matchvinder. Trætheden melder sig hos Brabrand, der ikke rigtig kommer med noget modsvar efter scoringen.

Den næste opgave for Brabrand er på søndag, hvor de hjemme tager imod HB Køge. Kampen fløjtes i gang 13.45. 

Tekst: Asbjørn Schmidt / Foto: BS Sports & Media

Brabrand Stadion

Engdalsvej 86-88
8220 Brabrand

Webdesign: inno:media