Presse     Facebook     Søg

B.93 kommer på besøg

Et spændende opgør er i vente, når B.93 kommer på besøg på Engdalsvej. Akkurat lige så spændende, som det opgør, der udspillede sig i 2009. Et opgør, der sikrede Brabrand oprykning til 1. division.

 

Ja, lad os få en gentagelse af 3-2 kampen mod B.93, der efterhånden ligger 8 år tilbage. Det kunne være sjovt. Det er nogle dygtige og kvikke københavnere, der denne gang kigger forbi Engdalsvej. Et ungt hold, der er krydret med et par rutinerede spillere. 

B.93 er kendt for at være lidt af en talentfabrik, og i det famøse 3-2 opgør, scorede Bashkim Kadrii 2 gange for de hvidblusede københavnere. I dag hedder de unge spillere Peter Bjur, Andreas Heimer, Nicolaj Olsen og Sebastian Czajkowski. De har de rutinerede Anton Peterlin, Martin Heisterberg og Emil Farver at læne sig op af. Så det er et ganske homogent fodboldhold, som der slår snuden forbi Brabrand Sø denne eftermiddag. 

Brabrand spillede en ganske fin kamp på Fyn. Det var dog aldrig oppe ringe. Vores organisation og defensiv har udviklingspunkter, og det er netop her, at vi skal tage fat denne lørdag eftermiddag på bane 3, der er efter årstiden. 

Brabrand døjer til kampen stadig med en del småskader, som vi håber snart er i fuldt vigør. Flere af dem er så meget i bedring, at de allerede kan være med i dagens kamp.

Der blev i sidste uges premierekamp plads til 3 debutanter. Mathias Haarup, Mikkel Ørbech og garderhøje Christoffer Hansen fik debut i den uafgjorte kamp på Fyn.

Brabrand skal til dagens kamp forsøge at slå det teknisk dygtige fodbold i stykker fra de dygtige sjællændere. Samtidig skal Brabrand komme fremover stepperne, når det er muligt. Spillet skal løftes en smule fra 2-2 kampen i Marienlyst, og så skal vi tilbage til den gode organisation og defensiv, som vi havde i efteråret.

Samtidig skal angriberne serviceres mere, så vi kan få flyttet bolden op på københavnernes banehalvdel. Hvis det sker venter der en åben slagudveksling på bane 3. 

Der er en spændende fodboldkamp i vente i Brabrand i dag. Kig forbi, fuglene kvidrer og der er øl i hanen. Foråret er for alvor på vej! Kampstart kl. 15.00. 

Vel mødt

De støtter Brabrand Fodbold


Aura logo2


              Brdr Mller           Werks2                      

sponsorlogoer

Brabrand Stadion

Engdalsvej 86-88
8220 Brabrand

Webdesign: inno:media