Presse     Facebook     Søg

Pokalkamp mod SIF: Vi har en ukuelig tro på det

Issa i HirtshalsOnsdag eftermiddag kl. 17:15 fløjtes et brag af en fodboldkamp i gang på Brabrand Stadion, når 2. division Vests tophold, Brabrand IF, tager imod et kriseramt mandskab fra Silkeborg IF, der pt. huserer på 10. pladsen i 1. division. Brabrands ”blå brasilianere” er dermed mere end opsat på at spille deres chance for videre avancement i årets landspokalturnering.

”Det bliver altid spændende at møde et tidligere Superliga-hold. Jeg har selv prøvet det sidste år mod AC Horsens [da han spillede for Lyseng], hvor vi spillede en vanvittig fed kamp derovre, så det bliver spændende at møde dem. Og de er jo lidt i krise for tiden, så mon ikke vi hiver en sejr med hjem herfra,” lyder det selvsikkert fra Brabrands nye angriber Issa Kharoub, der i første runde af Sydbank Pokalen scorede hattrick i holdets 9-0 sejr over Hirtshals.

Se videointerview med Issa Kharoub.

En appelsin der falder ned i ens turban

Nu er det jo altid vigtigt for en angriber at have selvtilliden i orden – og ikke mindst udstråle selvsikkerhed før en vigtig kamp – men cheftræner Tom Søjberg går, trods optimisme i truppen, ind til kampen med en vis portion ydmyghed og respekt for dagens modstander.

”Det bliver spændende. Det bliver en kæmpe oplevelse. [Silkeborg] var i pokalfinalen sidste år, og vi har spillet lidt NordicBet LIGA og har haft en svær sæson, men har brugt en masse unge spillere og haft en fantastisk tid nu her i 2. division. Så at få sådan en kamp nu her – det bliver bare megafedt. Vi glæder os rigtig meget til at fyre den af. Det er sådan en appelsin, der falder ned i ens turban – og så må man bare give den gas,” udtalte cheftræner Søjberg efter gårsdagens lette træning oven på weekendens hårde strabadser på udebane mod Dalum, der desværre også har givet lidt småskader i truppen.

Se videointerview med Tom Søjberg.

Det mentale bliver udslagsgivende

På papiret burde der jo ikke være så meget grund til optimisme for Brabrands vedkommende. Silkeborg spiller normalt i Superligaen og var som sagt sidste år i pokalfinalen mod Brøndby. De endte dog som nedrykkere i Superligaens slutspil og har haft en overraskende svær sæsonstart i 1. division, hvor det indtil nu er blevet til blot syv point i syv kampe. Cheftræner Peter Sørensen er blevet udskiftet med en midlertidig træner i den tidligere Silkeborg-spiller Michael Hansen, der fik vendt bøtten og førte holdet til årets første sejr – men så gik det pludselig alligevel galt i søndags, hvor Fremad Amager sendte SIF hjem til Søhøjlandet med et 2-0 nederlag. Til gengæld har Brabrand momentum, ligger nr. 1 i 2. division, er ubesejrede og udstråler stor energi og optimisme. Lige præcis dén mentale forskel mellem de to hold kan blive udslagsgivende for kampen.

”Vi har den der tro på, at vi kan godt lave noget. Der skal lidt held til osv. Men kan vi komme hen sidst i kampen med et kvarter tilbage og er måske kun bagud 1-0 eller 2-0, så kan vi godt slå til alligevel. Den der ukuelige tro har vi på, at vi kan tvinge nogle marginaler op og skabe et eller andet. Så vi tror på det,” lyder det fra Tom Søjberg.

SIF eventfoto web

TRUPPEN TIL KAMPEN:

1. Daniel Vinjegaard

2. Tobias Olesen

4. Daniel Lundholm

5. Jesper Brinck

7. Anton Søjberg

8. Marcus Sloth Jørgensen

9. Issa Kharoub

10. Mike Kaljo

11. Frederik Poulsen

12. Michael Pedersen

13. Simon Riis

14. Lasse Møberg

16. Kasper Andersen

17. Casper Lykke

19. Jacob Linnet

20. Malthe Boesen

23. Malte Færge

30. Oliver Milton

Silkeborg IF har udtaget 15 spillere til kampen, heriblandt profilerne Stephan Petersen, Ibrahim Moro og Ronnie Schwartz.

 

Tekst: Brit Sørensen Onwumelu / Foto: BS Sports & Media (øverst) og Ole Nielsen (nederst)

De støtter Brabrand Fodbold


Aura logo2


              Brdr Mller           Werks2                      

sponsorlogoer

Brabrand Stadion

Engdalsvej 86-88
8220 Brabrand

Webdesign: inno:media