Presse     Facebook     Søg

Marc Højland fortsætter ligeledes i Brabrand

Brabrand har forlænget samarbejdet med assistenttræner Marc Højland Jepsen. Tidligere i dag kom det frem, at Tom Søjberg fortsætter som cheftræner. Dermed er trænerteamet på plads. 

Tom og Marc har fulgt hinanden i et tæt samarbejde de seneste 3 1/2 år. Dette samarbejde fortsætter, hvilket vækker glæde i klubben. Dermed er klubbens trænerteam på plads til foråret. 

 - Det betyder meget for mig og klubben, at samarbejdet med Marc forlænges. Marc har et indgående kendskab til klubbens værdier og holdninger, og han er engageret i flere henseender i klubben. På fodboldbanen komplimenterer vi hinanden godt. Så det er glædeligt, at Marc forbliver på vognen, siger Tom Søjberg. 

Også Marc er glad for det fortsatte samarbejde. 

 - Jeg er glad for at have min daglige gang i klubben. Der er så mange engagerede frivillige, der dagligt byder ind med ideér til udvikling af tingene. Senest har en gruppe mennesker skaffet midler til vores kunstgræsbane. Disse værdier betyder meget for mig, og jeg er villig til at give noget til det fællesskab i fremtiden, siger Marc Højland.

På fodboldbanen vil assistenten ligeledes byde ind. 

 - Jeg er glad for samarbejdet med Tom. Vi er et utroligt stærkt team med indgående kendskab til hinanden. Vi har en stærk vinderattitude, som vi agter at give videre til spillerne. I sommers mistede vi 8 mand, og vi fik 6 unge ind. Vi vidste ikke, hvor vi stod. Men i Brabrand rykker vi tættere sammen i bussen. Vi leverede et fremragende efterår. Den mentalitet og kultur vil jeg gerne forblive en del af, slutter Marc Højland. 

Dermed er cheftræner Tom Søjberg på plads i Brabrand, og ligeledes har assisterende træner Marc Højland Jepsen forlænget for det næste halve år. 

Brabrand Stadion

Engdalsvej 86-88
8220 Brabrand

Webdesign: inno:media