Presse     Facebook     Søg

Avarta på visit

  • Publiceret: Lørdag, 29. april 2017 09:25

Brabrand tager i dag imod Boldklubben Avarta. Der er topbrag på Engdalsvej og kampen er på mange måder vigtig. 

Brabrand fik et selvtillidsboost på Tingbjerg Ground i lørdags. Dagen efter vandt Avarta 4-1 hjemme på Espelunden mod Greve i en kamp, der kunne være endt med større cifre.

Det bliver altså en kamp mellem to selvtillidsfyldte hold. Avarta kommer med et dygtigt fodboldhold, der har flere strenge at spille på. 

Avarta kommer med nogle dygtige tekniske spillere, og der skal især holdes øje med Mallik Conradsen, der er dygtig til at føre bolden frem i højre side. Tilmed er de dygtige centrale spillere i Peter Benjaminsen og Emil Thomsen spillere, der er dygtige på bolden. De kan begge lirke et kompakt forsvar op, og de brølstærke angribere Thomas Christiansen og Christian Offenberg skal holdes i kort snor. Avarta er vanvittigt dygtige til at sætte spillet, og det bliver Brabrands opgave at slå denne kompetence i stykker. Så der venter en stor opgave for Søjbergs udvalgte, når Rødovreklubben gæster. 

Brabrand er til kampen fyldt med selvtillid efter forløsningen i Brønshøj, hvor godt fodboldspil og modstandskraft gav 3 point. I dag skal der bygges yderligere på mod en dygtig modstander. Gameplanen er klar, og den minder meget om den normale, idet den gode organisation skal danne grundlag for et godt udgangspunkt. 

Kollektivet er i højsædet for igen at kunne sætte 3 points på kontoen. Hvis kollektivet fungerer og aftalerne bliver overholdt, så venter der en sjov fodboldkamp for de blåblusede hjemme på Engdalsvej, hvor en dygtig modstander venter. 

På skadesfronten er det rart at se, at det lysner for Mikkel Ørbech, medens Mikkel Buur Simonsen, Søren Bojsen, Lukas Enevoldsen og Christopher Geertsen stadigvæk er ude med skader af varierende grad. 

Kampen spilles i dag kl. 14.00 på Engdalsvej. Der vil til kampen være gratis entré. 

Vel mødt 

De støtter Brabrand Fodbold

sponsorlogoer

Brabrand Stadion

Engdalsvej 86-88
8220 Brabrand

Webdesign: inno:media