Presse     Facebook     Søg

Hvepsebesøg på Engdalsvej

  • Publiceret: Torsdag, 01. juni 2017 09:28

Denne skønne torsdag er der atter topfodbold i 2. division på Engdalsvej. Denne gang skal Brabrand forsøge at tage endnu et spadestik mod Brønshøj Boldklub.

kaljo

Dagens kamp skal gerne give afkast for at holde de nærmeste konkurrenter Kolding IF og Avarta på afstand. Det skal ske via den gode præstation. Der er noget, der skal revancheres efter en undermiddel præstation mod Avarta. 

Brønshøj Boldklub gæster Engdalsvej denne torsdag. Brønshøj har haft en sæson på det jævne, og de snød blandt andet BK Frem for en plads i oprykningsspillet. Brønshøj kan dog ikke nå at tage en af de 2 forreste pladser, der giver adgang til 1. division, men det er et dygtigt hold med flere centrale skikkelser på holdet, som der venter Brabrand denne torsdag. Her kan nævnes den garderhøje keeper Simon Bloch, styrmanden i bagkæden Jamil Fearrington. Tilmed har de dygtige individualister fremad banen, idet spillere som Christoffer Boateng og Patrick Naundrup oftest er afgørende, når der laves mål.

Det bliver en svær udfordring for Brabrand, der skal holde skruen lige i vandet for at få et godt resultat. Brønshøj vil ifølge deres optakt til opgøret gøre alt for at stikke en kæp i hjulet på vore oprykningsdrømme. Dette scenarie skal vi være stærke nok til at stå imod.

Brabrand vil til opgøret gribe opgøret an på sædvanlig vis. Der vil ikke forekomme revolutionerende ting for at imødekomme et godt resultat. Der er fuld tro på konceptet, og til at, hvis alle står skulder mod skulder, så er vi svære at spille imod. Derfor skal fokus være på os selv. Den rette tænding bliver afgørende.

Brabrand må undvære Kenan Hajdarevic, der afsoner den første spilledags karantæne af i alt 3. 

Kampen spilles i aften kl. 19.00 - vi håber på god opbakning. Der vil være fri entré til opgøret.   

De støtter Brabrand Fodbold


Aura logo2


sponsorlogoer

Brabrand Stadion

Engdalsvej 86-88
8220 Brabrand

Webdesign: inno:media