Presse     Facebook     Søg

Spændende kamp i vente

  • Publiceret: Søndag, 04. juni 2017 21:08

Brabrand spiller i morgen sæsonens sidste hjemmekamp, når Kolding er modstanderen i en kamp, der kan give adgang til 1. division. 

Brabrand spiller i morgen på Engdalsvej, hvor Kolding IF er modstanderen. Vinder Brabrand, hedder det 1. division efter sommerpausen, så det bliver en kamp, hvor der er spænding for alle pengene. 

Morgendagens modstander fra Kolding har for alvor til sidst i sæsonen fundet melodien. Det er et hold, der spiller meget dynamisk med hurtige og dygtige kantspillere. Samtidig er det et hold, der i den omvendte kamp dominerede Brabrand i de fleste af spillets facetter i 1. halvleg. Fortjent var Brabrand bagud 1-0 i pausen, men en bedre 2. halvleg kunne have kastet en sejr af sig. Det endte dog med et 1-1 resultat.  

Samtidig er kendskabet til Kolding godt, idet der er mange indbyrdes relationer på holdene. Der bliver gensyn med den tidl. Brabrandstopper Mathias Høgsholt. Kolding har flere profiler, herunder skal der holdes øje med de offensive spillere André Jepsen, Martin Hedeager og Rune Nautrup. Disse profiler skal holdes i kort snor, hvis Brabrand skal tage 3 point i morgendagens dyst mod Kolding. 

Brabrand stiller til start med holdet, som træner Tom Søjberg kan lave overraskelsen og rykke i 1. division. Brabrand må undvære den giftige Kenan Hajdarevic, men Morten Gerster Peipinen er dog tilbage i truppen, så det tegner godt til morgendagens opgør. 

Vi håber, at der kommer god støtte på lægterne. Der vil være gratis entré til kampen. Igen vil holdet bag "Projekt Brabrand Kunstgræs" være klar til at tage imod frivillige donationer. Tilmed vil det være muligt at købe kunstgræs øl, vand og pølser. Alle pengene går ubeskåret til kunstgræsbanen på Engdalsvej. 

Morgendagens kamp sparkes i gang på Brabrand Stadion kl. 15.00. Vel mødt 

De støtter Brabrand Fodbold

sponsorlogoer

Brabrand Stadion

Engdalsvej 86-88
8220 Brabrand

Webdesign: inno:media