Presse     Facebook     Søg

Sæsonen skydes i gang mod oprykningskandidater

  • Publiceret: Lørdag, 04. august 2018 09:39

Jubel i Vejle web

Brabrand åbner i dag kl. 14:00 sæsonen med en hjemmekamp på Brabrand Stadion. Efter en – overordnet set – succesfuld sæson i landets næstbedste række, NordicBet LIGA’en, er Brabrand nu tilbage i 2. division. Gennem sommerpausen er der kommet nye unge kræfter til holdet, der altså nu får mulighed for at slå sine folder for Brabrand i forsøget på at komme tilbage i det lidt bedre selskab i 1. division.

Dagens modstander for Brabrand er Jammerbugt FC, der ikke på nogen måde ventes at blive en walkover.

”Det er et rigtig godt hold, der blev nummer tre i oprykningsspillet i 2. division i foråret. I modsætning til os har Jammerbugt de samme spillere til rådighed som i foråret og er rigtig godt sammenspillet. Holdet har en rigtig klog træner – Bo Zinck, tidligere Thisted – der har godt styr på sit mandskab, og ved hvordan de vil spille,” lyder det fra cheftræner Tom Søjberg inden kampen.

Der er sket en del i Brabrand-truppen siden afslutningen på NordicBet LIGA’en, og trods tre spillede træningskampe forud for dagens kamp er der stadig en del at arbejde med for det århusianske mandskab.

”Vi har mange nye spillere og kunne godt bruge tre uger mere, inden vi skulle spille turneringskamp. Men vi vil prøve at bygge videre på det flotte forår, vi havde i 1. division. Og målet er, at vi bliver endnu dygtigere med bolden og kan vise tilskuerne noget seværdig fodbold.”

Læs mere om de nye spillere samt dagens kamp på www.voresbrabrand.dk

Truppen mod Jammerbugt FC, 04. august 2018

Tom Søjberg har udtaget følgende trup til dagens sæsonåbner mod Jammerbugt FC:

30. Can Dursun

2. Tobias Olesen

3. Thomas Viggers

7. Anton Søjberg

8. Marcus Sloth Jørgensen

9. Issa Kharoub

10. Mike Kaljo

11. Frederik Poulsen

12. Michael Pedersen

13. Simon Riis

14. Lasse Møberg

17. Casper Lykke

19. Jacob Linnet

20. Malthe Boesen

23. Malte Færge

24. Oliver Milton

1. Marc Højland Jepsen

 

Der er kick-off på Brabrand Stadion kl. 14:00, og der er GRATIS ENTRÉ til kampen!

 

Tekst og foto: Brit Sørensen Onwumelu / BS Sports & Media

De støtter Brabrand Fodbold


Aura logo2


              Brdr Mller           Werks2                      

sponsorlogoer

Brabrand Stadion

Engdalsvej 86-88
8220 Brabrand

Webdesign: inno:media