Presse     Facebook     Søg

Brabrand tabte klart til AGF

  • Publiceret: Fredag, 30. juni 2017 10:44

Brabrand lagde uofficielt torsdag aften for land ved at spille testkamp mod AGF. Det blev til et klart nederlag på 7-1. 

Brabrand starter først officielt træningen mandag, men der var dog lagt en testkamp ind mod AGF i går torsdag. AGF har været i gang i et par uger, og spillede med hele pivtøjet, mens Brabrand var uden Mathias Rosenørn, Daniel Lundholm, Mads Rosenberg, Morten Gerster Peipinen og Mikkel Ørbech, der alle stadig er på ferie. 

Brabrand stillede til start uden Jesper Brinck, hvorfor midterforsvaret bestod af Michael Kærgaard Pedersen og tilbagekomne Mikkel Buur Simonsen. Sidstnævnte spillede sin første kamp for førsteholdet i 1 1/2 år og leverede flot, selvom han vikarierede som stopper. Emil Kjeldsen og Oskar Buur var tilmed med i start-11, og de viste sig fint frem. 

Gökhan Tokay skulle efter 1. minut spil have bragt Brabrand foran, men forsømte at putte bolden i netmaskerne. AGF havde også flere muligheder, og den lånte U17 målmand Daniel Gadegaard, da også Marc Højland Jepsen er skadet, fra AGF hev på en af disse en mirakelredning frem. 

Brabrand spillede i perioder fint og Kenan blev frarøvet en friløber, der tvivlsomt blev fløjtet offside. En ny konstellation i forsvaret, flere på uvante pladser og manglen på form blev i 1. halvleg straffet 5 gange. Et par mål for mange, men det viste også, at vi skal steppe alvorligt op, hvis vi skal kunne konkurrere på NordicBet Liga niveau. Så vi skal gwvaldigt op i tempo, hvis vi vil bide skeer med de dygtige hold, og det må vi lære af! 

I 2. halvleg skiftede Brabrand en del, og 3 amerikanere blev testet, men ingen af disse får kontrakter med Brabrand. I anden halvleg scorede Kenan Hajdarevic på hovedet, men det hjalp lige lidt. AGF satte yderligere 2 søm i kisten. 

Selvom resultatet ser voldsomt ud, så skal der ikke lægges alt for meget i det, da det er "først" på sæsonen, og ikke alle er tilbagevendt fra ferie, da der som sagt først startes op mandag. 

Brabrand Stadion

Engdalsvej 86-88
8220 Brabrand

Webdesign: inno:media