Presse     Facebook     Søg

Stærkt comeback på Egeris

  • Publiceret: Tirsdag, 08. august 2017 12:44

Brabrand hentede en flot sejr i Skive efter et vanvittigt comeback.
3-4 kunne Brabrand rejse hjem med.

Brabrand hentede en fantastisk sejr på Egeris i søndags, da holdet vendte et truende nederlag til en sejr. Skive bragte sig nemlig foran både 2-0 og 3-1, men Brabrand viste mandsmod og vendte opgøret til en 3-4 sejr.

Kampen åbnede ret åbent, og allerede efter 3. minutter sendte Martin Thomsen et hjørnespark op mod vinden. Bolden var svær at bedømme, og da bolden dumpede ned ramte den Kenan Hajdarevic på skulderen. Det var desværre i den gale retning, hvorfor den strøg i mål til en føring til hjemmeholdet fra Skive IK. Den stilling holdte til pausen, selvom Brabrand havde flere tilbud for en udligning. Endda havde Brabrand bolden over stregen, men linievogteren vinkede afværgende, og derfor måtte Brabrand gå til pause nede 1-0.

I pausen blev det vendt, at Skives bagerste gelædder skulle udfordres endnu mere. Det lykkedes til fulde. Et godt sparket frispark fra Mads Schäfer Bak havnede i hovedet på Kenan, der dog forsømte den store mulighed.

Mike Kaljo og Kenan Hajdarevic udfordrede Skive bagkæden, medens at Gökhan Tokays arbejdsraseri stressede Skive. Men i fodbold går det hurtigt, og som trold ud af en æske scorede Frederik Brandhof på hovedet til 2-0 i en god Brabrand periode. Godt nok havde Skive været det bedste fodboldhold set over hele kampen, men en scoring til Skive i denne periode var ikke til at spå om. Brabrand fortsatte ufortrødent. I det 65. minut blev kampen afbrudt, da en uheldig tilskuere kom til skade og måtte hentes i helikopter (vi sender de varmeste tanker til tilskueren - god bedring). Helikopterlandingen forårsagede et spilstop på 10. minutter. Der var dermed rig mulighed for at få vendt tingene, inden afslutningen skulle sættes ind.  

Kampen blev igangsat, da uret havde rundet 75. minutter. Blot 2 minutter efter nettede Thomas Viggers efter en nedfaldsbold efter en standardsituation. I det 83. minut fik Brabrand dog endnu et gok i nøden, da en offside fælde glippede og indskiftede Jesper Henriksen kunne nette til 3-1 for Skive. 

Med 7. minutter tilbage plus tillægstiden satte Brabrand alt ind for at få noget med hjem. Brabrand skaffede i den sidste periode en masse standardsituationer, som skabte problemer for de små Skivedrenge. I det 87. minut scorede indskiftede Nichlas "Tunna" Knudsen på endnu en nedfaldsbold efter en standardsituation. Nu gik Brabrand efter alle pointene. I denne fase virkede Skive rystede. 

Indskiftede Mikkel Buur Simonsen brød i gennem på venstrekanten, og han slyngede et flot indlæg ind. Modsatte kant Thomas Viggers oversprang Martin Thomsen. Viggers hovedstød ramte Thomsens hånd. Straffe. 3-3, da Kenan omsatte stensikkert. 

Herefter var det en åben slagudveksling. Brabrand trak sig lidt, men var alligevel farlige på omstillinger. En af disse blev så farlige, at Kenan afdriblede den tidl. Brabrandspiller Christoffer Østergaard og spillede "Tunna" fri. Han scorede sikkert, og dermed kunne Brabrand indkassere NordicBet Ligaens første sejr. 

Næste kamp er onsdag i DBU Pokalen mod DGL2000 på TST's anlæg kl. 18.30. 

Brabrand Stadion

Engdalsvej 86-88
8220 Brabrand

Webdesign: inno:media