Presse     Facebook     Søg

AURA Energi fortsætter som hovedsponsor

  • Publiceret: Tirsdag, 25. september 2018 11:07

Simon Riis aura

Det lokale energiselskab AURA Energi fortsætter samarbejdet med Brabrand IF i den kommende sæson. Selskabet har valgt at fortsætte som hovedsponsor for forstadsklubben i endnu en sæson.

Da Brabrand IF sidste år rykkede op i 1. division, trådte AURA Energi til som hovedsponsor for fodboldholdet. Det samarbejde har de to parter valgt at forlænge endnu en periode, hvor Brabrand IF dog i denne sæson spiller i 2. division.

”Vi er utrolig glade for, at Brabrand IFs spillere fortsat løber på banen med AURA Energi på maven. Vi har haft et godt samarbejde i den forgangne sæson, hvilket vi ønsker at bygge videre på det kommende år”, siger Thorkild Videbæk, kommerciel direktør i AURA Energi.

Blod på tanden efter mere spilletid i 1. division
”Vi er imponeret af den store holdånd og de mange frivillige kræfter, der findes i Brabrand. Det ønsker vi fortsat at bakke op om – også i 2. division. Vi håber at kunne være med til at bygge holdet yderligere op, så vi snart igen står i 1. division og bliver der”, slutter Thorkild Videbæk.

Hos Brabrand IF er man også godt tilfreds med den fortsatte opbakning fra hovedsponsoreren:

”Vi har fået blod på tanden for at spille i landets næstbedste række og er utrolig glade for, at AURA Energi vil være med til at bakke os op i vores målsætning om at komme tilbage og spille i 1. division,” udtaler anfører og sponsorkoordinator i Brabrand IF, Jesper Brinck.

”Med hjælp fra blandt andre AURA Energi håber vi at kunne udbygge vores organisation og sponsornetværk, så vi på den lange bane kan komme til at rykke op i 1. division igen – og blive der.”

Samarbejder om event for STØT BRYSTERNE

Brabrand IFs 2. divisionshold er pt. i gang med et opbyggende sponsorarbejde, der skal bidrage til et stærkere sportsligt fundament for holdet i fremtiden. Som en del af denne indsats arbejder holdet og en gruppe af klubbens sponsorer - herunder AURA Energi - på at skabe en lyserød event omkring hjemmekampen mod Kjellerup d. 13. oktober, hvor der via forskellige aktiviteter bliver samlet penge ind til Kræftens Bekæmpelses kampagne STØT BRYSTERNE.

Er man interesseret i at bidrage til eventen og/eller høre nærmere omkring sponsormuligheder i Brabrand IF Fodbold, kontakt da venligst kommunikationsansvarlig Brit Sørensen Onwumelu på Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..  

De støtter Brabrand Fodbold


Aura logo2


              Brdr Mller           Werks2                      

sponsorlogoer

Brabrand Stadion

Engdalsvej 86-88
8220 Brabrand

Webdesign: inno:media