Presse     Facebook     Søg

Remis i Greve

  • Publiceret: Fredag, 07. april 2017 13:11

Brabrand fik et point i søndags i Greve. En kamp der aldrig nåede spillemæssige højder, fik vi 1-1 i en rodet affære. 

Brabrand tog den 2/4 den lange tur øst for Storebælt, hvor Greve ventede i en spændende kamp, som kunne have bragt Brabrand 5 point foran nr. 3 i oprykningsspillet. Den chance blev spildt, og lad det være sagt med det samme. Denne kamp nåede aldrig de fodboldmæssige højder.

Brabrand startede fint, og fik flere muligheder til bl.a. Mike Kaljo. Samme Mike Kaljo og Kenan Hajdarevic arbejdede godt for hinanden, og fik flere gange fremtvunget fejl fra Greve bagkæden, der lavede fejl, som Brabrand formøblede at udnytte. 

Greve forsøgte ofte via Kristian Karsum at spille på kant til de vævre kantspillere Rasmus Tangvig og Filip Bidstrup, der gang på gang udfordrede Brabrand bagkæden. Greve var tilmed farlige på standardsituationer, hvor dødboldsspecialisten Jakob Sparholt gang på gang viste fremragende sparketeknik.

En halvleg hvor scoringerne udeblev lakkede mod enden. Der blev fra begge mandskaber lavet en del tekniske fejl på en bane, der årstiden taget i betragtning var udemærket. Flere clearinger og småpasninger endte til indkast, hvorfor der aldrig rigtig kom rytme. Til gengæld var der god tænding på duellerne, hvor især Gökhan Tokay gik forrest. 

Anden halvleg startede fint set med Brabrand briller. Brabrand tilspillede sig fine muligheder, men der skulle næsten gå 70. minutter før Brabrand fik hul på bylden, da Kenan Hajdarevic steg til vejrs. Han headede Brabrand foran på smukkeste vis. Selvsamme Kenan Hajdarevic havde få minutter senere chancen for at udbygge føringen, men formøblede, da han overplacerede et hovedstød. 

Brabrand gik ned for at stå i hullen, som så mange gang før har været et varemærke. Den defensive organisation kunne i efteråret lukke ned for en kamp, men der er stadig ridser i lakken fra vinteren. Det må vi arbejde på.

Greve scorede til 1-1 i 85. minut efter en situation, hvor der blev begået en stribe fejl og til sidst kunne Nicolaj Nielsen prikke bolden ind til 1-1, hvilket blev kampens resultat.

Kampen viser, at vi skal være skarpere i gennem alle 90. minutter. Vi mangler stadig 5-10% ift. hvor vi gerne vil være. Kampen viste samtidig, at der ikke er råd til at hvile på laurbærrerne, idet alle modstanderne er dygtige. Greve er ingen undtagelse. De bliver svære at spille i mod på deres hjemmebane.

LokalUpdate.dk - interview med Tom Søjberg

LokalUpdate.dk - Tunna fanget

STRAFFE TIL BRINCK?

LokalUpdate.dk - Tom om opstarten

LokalUpdate.dk - Tunna: Vi skal være farligere oppe foran

Næste udfordringer er den 8/4 i Kolding, hvor KIF venter. 

Brabrand Stadion

Engdalsvej 86-88
8220 Brabrand

Webdesign: inno:media