Presse     Facebook     Søg

Lokalopgør endte med pointdeling

Malte Færge mod FremadDer var lagt op til en ekstra vigtig kamp denne weekend på Brabrand Stadion, da hjemmeholdet skulle tage imod lokalrivalerne fra Aarhus Fremad – som i dagens anledning havde arrangeret en samlet cykeltur fra Nordbyen til Brabrand for klubbens fans. Det blev dog ikke ligefrem til et målorgie på Brabrand Stadion denne lørdag. Til gengæld scorede hjemmeholdets (tidligere Aarhus Fremad-spiller) Malte Færge et mål, som tilskuerne sent vil glemme.

Brabrand kom bedst fra start, men Aarhus Fremad tog langsomt over i løbet af 1. halvleg. Lige inden pausen scorede Fremads Morten Bundgaard da også et mål. Da holdene kom ud fra pausen, var Brabrand så tilbage med et stærkere udtryk og spilovertag. Det blev til et par store chancer, inden Malte Færge – der under hele kampen blev påmindet hans nylige skifte fra netop Aarhus Fremad, idet Fremads fans råbte Judas efter ham – knaldede til en løs bold et godt stykke uden for feltet med et dejligt venstrehug, der slyngede bolden helt op i trekanten (og nok endda var tæt på at lave hul i netmaskerne).

Se målet – og et par af Brabrands store chancer – her.

Både spillere, trænere og tilskuerne på stadion vil nok mest af alt huske kampen for netop Malte Færges flotte mål. Morten Mølkjær, Aarhus Fremad-træner, udtalte sig om målet til Århus Stiftstidende efter kampen:

Der må man godt nok tage hatten af, dem bliver der ikke lavet mange af i 2. division.”

Trods flere store chancer til hjemmeholdet, bl.a. til Marcus Sloth i overtiden, blev det dog ikke til flere mål i kampen, som altså sluttede 1-1.

Vi er nødt til at være tilfredse. Vi brænder i overtiden en meter fra stregen - sparker den op i træerne, jeg ved ikke, hvordan det kan lade sig gøre, men når vi ser bort fra det, så synes jeg, at det er helt okay,” lød det fra Brabrand-træner Tom Søjberg efter kampen.

Efter 5. spillerunde deler Brabrand nu 1. pladsen i sin pulje i 2. division med Kolding IF. Skive er ét point efter på tredjepladsen. Næste kamp spilles lørdag d. 1. september mod Dalum IF.  

Læs mere på stiften.dk

 

Tekst og foto: Brit Sørensen Onwumelu / BS Sports & Media

Brabrand Stadion

Engdalsvej 86-88
8220 Brabrand

Webdesign: inno:media