• brabrandif 34 original
  • Kampe i oktober 2
  • brabrandif 39 original
  • AURA
  • brabrandif 37 original
  • brabrandif 40 original
  • brabrandif 38 original

Presse     Facebook     Søg

Ubesejrede AB Gladsaxe rykker ind på kunstgræsbanen

  • Kategori: Optakt

Jubel 650

Man skulle egentlig tro, det var en ulempe at være eneste hold fra Sjælland i 2. divisions Pulje 2 (vest), men om ikke andet er AB Gladsaxe efter syv spillerunder det eneste ubesejrede hold af de 12 i puljen – og dermed suverænt tophold med 17 point efter syv kampe. Lørdag tager sjællænderne så den lange rejse til Brabrand Stadion for at møde en af puljens slutspilskandidater, der dog er inde i en omstillingsproces efter at have mistet flere nøglespillere, siden sæsonen startede for seks uger siden.

Brabrand fik en rigtig god sæsonstart med sejre i de tre første kampe, hvorefter de måtte nøjes med uafgjort i Vejgaard og indkassere sæsonens første nederlag – hjemme mod Thisted FC – for derefter at få oprejsning med en 3-0 over lokalrivalerne fra VSK Århus og efterfølgende en noget skuffende 2-2 hjemme sidste weekend mod FC Sydvest 05 Tønder i en kamp, der bød på et utal af brændte chancer til hjemmeholdet.

Turbulent opstart for Brabrand skal vendes

Undervejs har Brabrand mistet først midtbanespiller Jacob Linnet (AC Horsens) og dernæst midterforsvarer Lukas Enevoldsen (FC Fredericia), og først den seneste uge har trænerstaben dermed kunnet arbejde med en komplet trup og lave de nødvendige tilpasninger efter ikke mindst det pludselige skifte fra Lukas Enevoldsen så ud til at have efterladt et stort hul i forsvaret, der har indkasseret hele seks mål i de seneste to kampe (pokalkampen mod FC Fredericia og 2. divisionskampen mod Sydvest). Når topholdet AB Gladsaxe kommer på besøg lørdag eftermiddag, bliver det derfor interessant at se, hvilken stand og mentalitet hjemmeholdet løber på banen med – og kan byde ind med over for det hidtil ubesejrede tophold.

Grundet den seneste uges store nedbørsmængder er lørdagens kamp flyttet til kunstgræsbanen på Brabrand Stadion. Om det bliver en fordel eller ulempe for hjemmeholdet, må tiden vise.

Dagens modstander kommer med interessant profil

AB Gladsaxe kommer uden tvivl til Brabrand med masser af selvtillid efter sidste weekends storsejr over Vejgaard (5-1) samt en 2-1 sejr i Sydbank Pokalen, der har givet dem billet til at møde Viborg i 3. runde af pokalturneringen.

AB’s mest scorende spiller er Yonas Ouahmamou Nielsen (4 mål), og holdets venstre back Seejou King er i den grad også værd at holde øje med. Han har nemlig som ungt lovende talent spillet i både FC Nordsjælland og Sporting CP (også kendt som Sporting Lissabon) og scorede da også et klassemål i AB’s sejr over superliga-nedrykkerne Helsingør i 1. runde af Sydbank Pokalen. Tiden i Lissabon var dog noget af en kaotisk tilværelse for det dansk-ghanesiske fodboldtalent, der derfor nu i en alder af 27 år er vendt hjem til en tilværelse i 2. division (indtil videre).

Den danske fodbold-podcast Mediano har et afsnit med netop Seejou King og hans tid i Sporting, hvor han bl.a. spillede med store internationale profiler som João Mario (Inter Milan/Lokomotiv Moskva), Cedric Soares (Southampton) og Eric Dier (Tottenham). Det kan varmt anbefales at høre det – lyt med HER

Samme podcast-udbyder har desuden også lavet en dybdegående interview med Brabrands helt egen helt, cheftræner Tom Søjberg. Dette afsnit kan høre HER

Brabrands trup til kampen mod AB Gladsaxe:

  • 1. Søren Vedsted
    2. Tobias Olesen
    3. Thomas Viggers
    5. Simon Vesterbæk
    6. Lasse Tougaard
    7. Anton Søjberg
    10. Mike Kaljo
    11. Frederik Poulsen
    12. Michael Pedersen
    13. Jesper Henriksen
    14. Lasse Møberg
    16. Kasper Andersen
    17. Casper Lykke
    20. Malthe Boesen
    22. Henrik Borup
    23. Malte Færge

Der er kick-off på Brabrands KUNSTGRÆSBANE kl. 14:00. Grundet omstilling til kampafvikling på kunstgræsbanen, er der muligvis ikke LIVE-streaming på eb.dk

Tekst: Brit Sørensen / Foto: Ole Nielsen

Flere nyheder

01-11-2019
Stor usikkerhed om Brabrand-truppen mod VSK
27-10-2019
Frustrerende nederlag i Gladsaxe
27-10-2019
Spændende men svær opgave i Gladsaxe
19-10-2019
Fabelagtig sejr over puljens stærkeste mandskab
18-10-2019
Regn kan få afgørende betydning for topopgør
12-10-2019
Brabrand solidt tilbage på sejrssporet
12-10-2019
I dag skal det hele falde på plads i Tønder
05-10-2019
Effektiviteten manglede mod Næsby
04-10-2019
Der er ekstra pres på mod et bundhold
28-09-2019
Mål-show mod frembrusende nordjyder

Brabrand Stadion

Engdalsvej 86-88
8220 Brabrand

Webdesign: inno:media