• brabrandif 34 original
  • Kampe i oktober 2
  • brabrandif 39 original
  • AURA
  • brabrandif 37 original
  • brabrandif 40 original
  • brabrandif 38 original

Presse     Facebook     Søg

Målrig kamp og ét point mod topholdet AB

Kaljo på straffe red 650

Var du ikke til stede på Brabrand Stadion i dag, hvor hjemmeholdet tog imod topholdet fra AB Gladsaxe, er du for alvor gået glip af noget. Kampen udviklede sig nemlig til en både top underholdende, velspillet, målrig og nervepirrende affære. Otte mål blev der scoret i alt, og Brabrand tog point fra topholdet, der nu må tage til takke med 2. pladsen i rækken.

Grundet store mængder nedbør natten til fredag, kunne græstæppet på Brabrand Stadion ikke klippes i tide til, at banen kunne blive klar til dagens kamp. Fredag eftermiddag lå det dermed fast, at opgøret mod AB Gladsaxe skulle spilles på Brabrands nyligt etablerede kunstgræsbane. Ingen af holdene havde endnu trænet på kunstgræs i år, og det var måske derfor, kampen kom SÅ hurtigt i gang. Allerede efter 1 minuts spil lå bolden nemlig i mål for første gang, da Brabrands Lasse Møberg kunne heade den ind bag AB-målmand Philip Oslev.

Drømmestart endte i brat opvågning

Det lignede en drømmestart for hjemmeholdet! Men AB var også hurtige på fødderne og fik sat masser af gode kombinationer sammen. Efter ni minutter havde de således allerede fået udlignet til 1-1 på mål af Marcus Hørbye – og dernæst sendte de endnu to scoringer ind med 10 minutters interval. Nichlas Rohde gjorde det til 1-2 og Tobias Noer til 1-3, der blev pausestillingen.

Efter først at have været foran med ét mål og derefter være bagud med to var der dundertale i Brabrands omklædningsrum. Som altid var spillerne dog også stadig overbeviste om, at bare ét mål mere ville vende kampen. Og det var nøjagtig, hvad der skete, da Mike Kaljo overtog Lasse Møberg som spydspids i 2. halvleg og straks fik sat energi og dynamik i spillet. 2. halvleg var således også kun få minutter gammel, da netop Kaljo er med i et angreb på højrekanten, der ender i et indlæg, som en AB-spiller får hånd på i feltet. Der er dermed straffe til Brabrand, som Mike Kaljo får sendt sikkert i nettet – selvom de medrejsende AB-fans forsøgte at pirre ham fra sidelinjen.

Begge hold kæmpede indædt for de tre point

Herfra gik det rigtig stærkt! Fem minutter senere fik Brabrand nemlig udlignet til 3-3 på mål af Frederik Poulsen, der leverede en energisk indsats i Brabrands offensiv gennem hele kampen. AB fik dog igen bragt sig i front – denne gang på mål af Albert Nørager. Men Brabrand svarede straks igen, da hjemmeholdet fik frispark lige uden for feltet. Den slags tager Anton Søjberg sig af med stor succes for tiden – og det gjorde han også i dag. Med et flot venstrespark satte han bolden ind bag AB-målmanden til stillingen 4-4.

Det var tydeligt, at begge hold ville have de tre point med fra kampen, så der blev fightet igennem til det sidste – og både Brabrand og AB havde da også store chancer helt frem til allersidste fløjt. Kampen endte dog 4-4, og selvom det på papiret ser fint ud mod det (stadig) ubesejrede tophold, var der stor skuffelse at mærke i Brabrand-lejren efter kampen. Det samme var der dog også i AB-lejren.

SE ALLE BRABRANDS MÅL MOD AB GLADSAXE

Kaljo var mentalt opsat til 45 minutter

Brabrands Mike Kaljo må siges at have været med til at vende kampen for Brabrand i dagens kamp, og det var da heller ingen tilfældighed. Han udførte nemlig blot lige præcis den rolle, cheftræner Tom Søjberg havde udset ham til at udføre i dagens kamp.

”Det er selvfølgelig en fed følelse [at have været med til at vende kampen], men nu havde Tom [Søjberg] også leveret et godt arbejde omkring mig, for vi havde haft en lille snak omkring, hvordan jeg skal spilles lidt rent mentalt. Han har sat mig ind i det fuldstændig, allerede inden jeg møder op herude, at planen er 45 minutter. Så allerede da de scorer til 3-1, så ved jeg godt, at nu er der ikke længe, til jeg skal spille. Rent ud sagt, når jeg er forberedt mentalt på det, så brænder jeg bare for at komme ind og gøre en forskel eller hjælpe holdet på den måde, jeg kan – og det er selvfølgelig bedst muligt fremad [banen] – så det er jo bare dejligt, at de lykkes, og at det giver pote,” lød det fra den energiske angriber efter kampen.

Endnu engang er det dog også sammenholdet og det stærke holdarbejde, der fremhæves i forhold til Brabrands måde at komme tilbage i kampen på.

”Det er selvfølgelig en fed følelse når man er bagud 3-1 og også er bagud 4-3 og så ender med at spille 4-4. Det siger bare alt om det sammenhold, vi har. Det er super godt holdarbejde – det må man sige,” udtaler Mike Kaljo, der fortsætter, der dog heller ikke var helt overrasket over, at kampen udviklede sig til en målrig affære.

”Man troede da lidt, at man kunne gå lidt mere taktisk til værks, men nu får knejterne allerede efter 1-2 minutter sat den ind til 1-0. Derfra er der også bare fuld fart over feltet. AB får gang i noget godt fodbold på sådan en kunstgræsbane her, og de tror fuldstændig på det og får sammensat noget godt fodbold. Og så ligger den jo bare nede i rosen, og så går det stærkt derfra, for vi giver jo aldrig op. Uanset om der så stod 5-1 ved pausen, så havde vi fået 6-6 altså. Man vidste godt, det ikke skulle blive en 1-0, hvor den blev fightet hjem fra det andet minut, så derfra vidste man godt, at det her bliver en hektisk kamp. Men at det lige skulle blive 4-4, det havde jeg nok ikke lige skudt den til,” lød det afslutningsvis fra Brabrand-angriber og -straffeskytte Mike Kaljo.’

SE HELE INTERVIEWET MED MIKE KALJO HER

På Riisvangen Stadion mødtes de øvrige to tophold, Aarhus Fremad og Middelfart. Dén kamp endte med en 2-0 sejr til lokalrivalerne fra Aarhus Fremad, der altså nu ligger på førstepladsen i tabellen, mens AB rykker ned på andenpladsen. Brabrand holder sig på fjerdepladsen lige under Middelfart, der er modstanderen i næste uges opgør på udebane.

Se øvrige resultater, stilling m.m. HER.

Flere nyheder

01-11-2019
Stor usikkerhed om Brabrand-truppen mod VSK
27-10-2019
Frustrerende nederlag i Gladsaxe
27-10-2019
Spændende men svær opgave i Gladsaxe
19-10-2019
Fabelagtig sejr over puljens stærkeste mandskab
18-10-2019
Regn kan få afgørende betydning for topopgør
12-10-2019
Brabrand solidt tilbage på sejrssporet
12-10-2019
I dag skal det hele falde på plads i Tønder
05-10-2019
Effektiviteten manglede mod Næsby
04-10-2019
Der er ekstra pres på mod et bundhold
28-09-2019
Mål-show mod frembrusende nordjyder

Brabrand Stadion

Engdalsvej 86-88
8220 Brabrand

Webdesign: inno:media