
Sæsonen er for alvor gået i gang for Brabrand, og tirsdag skal klubben en tur til Riisvangen, hvor modstanderen hedder Aarhus Fremad. Her skal Brabrand forsøge at tage de positive takter fra weekendens sejr med ind i opgøret.
Cheftræner Tom Søjberg kunne næppe have ønsket sig en bedre start, end den hans hold fik i lørdags mod Dalum IF. Selvom Brabrand kom bagud tidligt i kampen, viste de god moral og kæmpede sig tilbage i kampen med en blanding af flot spil og god fight. Det håber cheftræneren, at spillerne tager med sig ind i opgøret mod Aarhus Fremad.
”I morgen skal vi igen ud og kæmpe for hinanden, som vi gjorde i weekenden. Men vi skal også forblive fokuserede og koncentrerede igennem hele kampen, hvis vi skal vinde. Den mentalitet, vi viste selvom vi kom bagud mod Dalum IF, er det vigtig vi holder fast i,” forklarer Tom Søjberg.
En svær kamp
Aarhus Fremad kom mere end godt fra start i deres første kamp i 2. division. Selvom Aarhus-klubben efter en tidlig udvisning spillede med blot 10 mand i over en halvleg, formåede de rutineret at hente en 3-0-sejr hjem mod Næsby. Og Tom Søjberg forventer da også en svær kamp på en udebane med mange hjemmetilhængere.
”Aarhus Fremad har i mine øjne én af de stærkeste trupper, hvis ikke dén stærkeste, i hele ligaen. Så det bliver helt sikkert en svær kamp, selvom de formentligt kommer med en del nye spillere, hvilket vi muligvis også kommer til,” fortæller Tom Søjberg.
Cheftræneren har da heller ingen forventning om at angribe kampen voldsomt, men at lade Aarhus Fremad tage initiativet. Han spår, at Brabrand afventer hjemmeholdet, står godt på banen og håber på en kontramulighed til at slå til. Men en pokalkamp er lang, hvorfor taktikken ifølge Tom Søjberg kan ændre sig flere gange i løbet af kampen.
Ikke en højprioriteret turnering
Selvom truppen glæder sig til lokalbraget i morgen på Riisvangen og vil lægge mange kræfter i opgøret, er det ikke en højprioriteret kamp for Brabrand.
”Når vi i morgen står på banen og er tændte, giver vi den selvfølgelig alt,” fortæller Tom Søjberg og uddyber ”Men det er ikke en turnering vi vægter højt og derfor er det lidt en bonusturnering for os.”
Alligevel forsikrer han om, at Brabrand vil kæmpe til det yderste for at vinde lokalopgøret, for alle drømmer om en klassekamp mod et Superligahold.
Sidste år vandt Brabrand IF med hele 9-0 over Hirtshals i Sydbank Pokalens 1. runde og trak Silkeborg IF i 2. runde, som ”De Blå Brasilianere” da også spillede en ganske fin kamp imod, men dog i sidste ende tabte 2-3.
Brabrands trup til pokalkampen mod Aarhus Fremad:
- Søren Vedsted
- Tobias Olesen
- Thomas Viggers
- Emil Nielsen
- Simon Vesterbæk
- Lasse Tougaard
- Anton Søjberg
- Rami Ayman
- Frederik Poulsen
- Michael Pedersen
- Jesper Henriksen
- Kasper Andersen
- Casper Lykke
- Malthe Boesen
- Lukas Enevoldsen
- Henrik Borup
- Malte Færge
Kampen starter kl. 18:00. Se hele det øvrige program for Sydbank Pokalen 2019/20 her
Tekst: Jonas Dalbøge / Foto: Ole Nielsen
Tom Søjberg ser frem til svær kamp mod Aarhus Fremad
Sæsonen er for alvor gået gang for Brabrand, og tirsdag skal klubben en tur til Riisvangen, hvor modstanderen hedder Aarhus Fremad. Her skal Brabrand forsøge at tage de positive takter fra weekendens sejr med ind i opgøret.
Cheftræner Tom Søjberg kunne næppe have ønsket sig en bedre start, end den hans hold fik i lørdags mod Dalum IF. Selvom Brabrand kom bagud tidligt i kampen, viste de god moral og kæmpede sig tilbage i kampen med en blanding af flot spil og god fight. Det håber cheftræneren, at spillerne tager med sig ind i opgøret mod Aarhus Fremad.
”I morgen skal vi igen ud og kæmpe for hinanden, som vi gjorde i weekenden. Men vi skal også forblive fokuserede og koncentrerede igennem hele kampen, hvis vi skal vinde. Den mentalitet, vi viste selvom vi kom bagud mod Dalum IF, er det vigtig vi holder fast i,” forklarer Tom Søjberg.
En svær kamp
Aarhus Fremad kom mere end godt fra start i deres første kamp i 2. division. Selvom Aarhus-klubben efter en tidlig udvisning spillede med blot 10 mand i over en halvleg, formåede de rutineret at hente en 3-0-sejr hjem mod Næsby. Og Tom Søjberg forventer da også en svær kamp på en udebane med mange hjemmetilhængere.
”Aarhus Fremad har i mine øjne én af de stærkeste trupper, hvis ikke dén stærkeste, i hele ligaen. Så det bliver helt sikkert en svær kamp, selvom de formentligt kommer med en del nye spillere, hvilket vi muligvis også kommer til,” fortæller Tom Søjberg.
Cheftræneren har da heller ingen forventning om at angribe kampen voldsomt, men at lade Aarhus Fremad tage initiativet. Han spår, at Brabrand afventer hjemmeholdet, står godt på banen og håber på en kontramulighed til at slå til. Men en pokalkamp er lang, hvorfor taktikken ifølge Tom Søjberg kan ændre sig flere gange i løbet af kampen.
Ikke en højprioriteret turnering
Selvom truppen glæder sig til lokalbraget i morgen på Riisvangen og vil lægge mange kræfter i opgøret, er det ikke en højprioriteret kamp for Brabrand.
”Når vi i morgen står på banen og er tændte, giver vi den selvfølgelig alt,” fortæller Tom Søjberg og uddyber ”Men det er ikke en turnering vi vægter højt og derfor er det lidt en bonusturnering for os.”
Alligevel forsikrer han om, at Brabrand vil kæmpe til det yderste for at vinde lokalopgøret, for alle drømmer om en klassekamp mod et Superligahold.
Sidste år vandt Brabrand IF med hele 9-0 over Hirtshals i Sydbank Pokalens 1. runde og trak Silkeborg IF i 2. runde, som ”De Blå Brasilianere” da også spillede en ganske fin kamp imod, men dog i sidste ende tabte 2-3.
Brabrands trup til pokalkampen mod Aarhus Fremad:
Tekst: Jonas Dalbøge / Foto: Ole Nielsen
Søren Vedsted
Tobias Olesen
Thomas Viggers
Emil Nielsen
Simon Vesterbæk
Lasse Tougaard
Anton Søjberg
Rami Ayman
Frederik Poulsen
Michael Pedersen
Jesper Henriksen
Kasper Andersen
Casper Lykke
Malthe Boesen
Lukas Enevoldsen
Henrik Borup
Malte Færge