• brabrandif 37 original
  • Bliv sponsor slide
  • Ny slide 20.01.2020 1
  • Ny slide 20.01.2020 2
  • AURA
  • brabrandif 40 original

Presse     Facebook     Søg

Tidligere NordicBet-kollega gæster Brabrand onsdag

  • Publiceret: Onsdag, 29. januar 2020 00:10
  • Skrevet af Brit Sørensen

MP vinter 650

Den første træningskamp blev spillet i lørdags, og allerede onsdag venter en ny modstander i Brabrands vinteropstartsprogram. Denne gang kommer 1. divisionsholdet Skive IK på besøg – en modstander, Brabrand har stået over for mange gange før, og derfor en kamp, som såvel Brabrands spillertrup som trænerstab ser meget frem til.

”Kampen mod Skive er en kamp, vi glæder os til. Vi var nærmest lige gode sidste år i 2. division, men i den sidste ende trak de så det længste strå og rykkede op i 1. division. Vi ved jo selv, hvor meget man som hold kan udvikle sig ved at spille med i den næstbedste række, så det bliver spændende at se, hvor meget de har flyttet sig,” lyder de indledende kommentarer fra cheftræner Tom Søjberg.

Forrige sæson (2017/18) led Skive IK og Brabrand IF samme skæbne i 1. division ved at slutte på de to nedrykningspladser og således rykke ud af den næstbedste række og tilbage i 2. division. Hvor Brabrand vandt otte af sine i alt 33 kampe, og kunne have reddet endnu en sæson i NordicBet LIGAen med blot fem ekstra point, formåede Skive dog kun at få makspoint i tre kampe og manglede ved sæsonens afslutning 21 point for at sikre overlevelse. Sidste sæson (2018/19) sluttede Skive dog som suverænt tophold i 2. division og trak således en ny billet til at spille i NordicBet LIGAen, hvorimod Brabrand måtte nøjes med rækkens tredjeplads – syv point efter Skive. Sidst de to hold mødtes var i oprykningsspillet, hvor det blev en helt ligeværdig kamp, der sluttede 1-1.

De relationelle færdigheder i fokus under opstarten

Hvem der vinder kampen onsdag eftermiddag/aften på Brabrand Stadions kunstgræsanlæg betyder dog denne gang mindre, end hvor meget Brabrand-truppen tager med derfra. For selvom der i løbet af vinterpausen kun er forsvundet ganske få spillere fra Brabrand-truppen, skal der stadig arbejdes på relationelle færdigheder på banen spillerne imellem, da der kom mange nye ansigter til i sommerpausen.

”Overordnet spillede vi jo egentlig rigtig godt fodbold i efteråret, men vi har stadig nogle ting, vi skal have finpudset. Spillerne er stadig ved at lære hinanden at kende, i forhold til hvor og hvordan man skal spille hinanden for at bringe den enkelte spiller mere i scene – gruppen er ganske enkelt ikke nået langt nok som enhed. Det er noget af det, vi skal arbejde med her i opstartsprogrammet – vi skal dels udtrykke os bedre som enhed og være ”on fire”, når vi går på banen, så vi kommer til at stå helt skarpt,” udtaler Tom Søjberg forud for onsdagens opgør.

De relationelle færdigheder og de sidste finpudsninger bliver der masser af muligheder for at arbejde med, når Brabrand-truppen i uge 7 drager på en uges træningslejr under varmere himmelstrøg i Belek på Tyrkiets sydkyst. Her skal holdet bl.a. spille en træningskamp mod en international, men endnu ikke fastlagt, modstander, inden de skal stå over for endnu et NordicBet LIGA-hold, Vendsyssel FF, d. 23. februar.

Træningskampen mod Skive IK spilles onsdag d. 29. januar kl. 17:00 på Brabrand IF’s kunstgræsanlæg. Der er gratis adgang til kampen.

Læs også: Søjberg tilfreds med første træningskamp, men... (med opdatering på spillertruppen)

Træningskamp mod Superliga-nedrykkere m.fl.

Foto: Ole Nielsen

Brabrand Stadion

Engdalsvej 86-88
8220 Brabrand

Webdesign: inno:media