AURA Energi forlænger hovedsponsorat med Brabrand IF
Da Brabrand IF rykkede op i NordicBet LIGAen i sæson 2017-2018, var det tydeligt for enhver, at det krævede ekstra økonomiske midler for klubben at kunne begå sig i landets næstbedste række. Det var derfor en stor hjælp, da det lokalt forankrede energifirma AURA Energi trådte til som hovedsponsor for klubbens ambitiøse førstehold. Samarbejdet fortsatte også sidste sæson – trods nedrykning til 2. division – og vi er glade for at kunne meddele, at AURA Energi har valgt at støtte op om Brabrand IF i endnu en sæson.