Presse     Facebook     Søg

Krifa er ny storsponsor

  • Kategori: Nyheder

krifa brabrand FB

Ny storsponsor for Brabrand Divisionsfodbold

Vores lokale fagforening og A-kasse Krifa har tegnet en 3 årig sponsoraftale med vores divisionshold. Et sponsorat som på mange måder sætter en ny standard inden for sponsorering i Brabrand, men også en aftale som afspejler de fælles værdier vi har.

Siden 2012 har Krifa haft hovedkvarter i Aarhus og i første omgang i postnummer 8220. Gennem 100 år er Krifa gået egne veje i en konservativ branche, med det overordnede formål at skabe bedre arbejdslyst for medlemmer og arbejdspladser i Danmark.

Thomas Eskildsen Marketingchef hos Krifa fortæller her om baggrunden for at indgå et længerevarende samarbejde med Brabrand: Brabrand har gang i et virkeligt spændende projekt, hvor også spillertruppen har båret et stort læs de seneste to år for at nå dertil hvor de er nu. Det vil vi gerne bakke op om, og hos Krifa ved vi om nogen, hvad god arbejdslyst betyder og derfor vil vi gerne honorere den store indsats og bakke op om den gode arbejdslyst hos divisionsholdet. Et element er at vores bidrag til genindførsel af kontraktfodbold, men der hvor vi ved, at vi kommer til at gøre en forskel er i det trivselsforløb vi har aftalt med holdet og hvor vi efterfølgende kommer til at dele erfaringerne i sponsornetværket.

I Brabrand Fodbold er vi glade for det nye samarbejde, ikke mindst fordi Krifa i hele processen har været aktiv i forhold til indhold og sammenspil i aftalen. Ud over en tydelig eksponering på Domis Park, indeholder aftalen følgende elementer:

- Månedens spiller sponsorat, med hotelophold for 2 personer i hver af de 8 måneder, hvor der er kampprogram.
- Årligt trivselsforløb / teambuilding arrangement for spillertruppen.
- Sponsorbesøg hos Krifa med fokus på Arbejdsglæde. 

Det er således et samarbejde, hvor der er en høj sammenhængskraft i ydelser på tværs - de 2 parter imellem -hvor en række kompetencer fra Krifa bringes i spil.

I kan læse mere om Krifa på www.krifa.dk

domis forlænger

domis claus hommelhoff

DOMIS og Brabrand Divisionsfodbold forlænger og udbygger samarbejdet

Det er med stor glæde, at vi i vinterpausen kan offentliggøre, at vi gennem efteråret har ført nogle konstruktive forhandlinger med vores partner på stadion sponsoratet - DOMIS. Det har nu resulteret i en forlængelse af sponsoratet for indeværende sæson, men også en aftale som giver perspektiver for fremtiden og som vil være et væsentlig skridt på vejen imod kontraktspillere i Brabrand fra sæsonen 2022/23.

Aftalen indeholder et større kommitment, som går begge veje, men også et tilsagn fra DOMIS side, om at øge sponsoratet fra sommeren 2022. Oveni købet med en ekstra gulerod, i det omfang at det lykkedes at trække andre lokale virksomheder med ind i sponsor kredsen.

Claus Hommelhoff begrunder den nye aftale således: I Brabrand har vi fundet et værdisæt og et fællesskab som matcher vores egne værdier. Vi har stor respekt for det arbejde, der er lagt for dagen og det ansvar hele truppen og staben omkring har påtaget sig. 

Vi har samtidigt lokale interesser med vores Åby Vest - Brabrand Mejeri boligprojekt, som får en unik placering tæt på Brabrand Søens fantastiske natur, det nyanlagte Eskelund, miljøet langs Brabrand Stien hen til sportsanlægget på Engdalsvej, med højt aktivitetsniveau og elitefodbold. Vi vil gerne være medspiller på et grønt og bæredygtigt fokus for området, kombineret med et bredt udbud af kultur og sport i gåafstand.

I spillertruppen og hos cheftræneren Tom Søjberg, vækker den nye aftale også glæde, ligesom det daglige arbejde med at sikre kontraktfodbold i Brabrand har fået et boost med den nye aftale. Specielt ønsket om at få flere med ombord, har været en konstruktiv del af dialogen. Vi glæder os til at offentliggøre flere aftaler i de mørke vintermåneder.

Flere nyheder

Brabrand Stadion

Engdalsvej 86-88
8220 Brabrand

Webdesign: inno:media