Presse     Facebook     Søg

Flere kræfter bag Brabrands redning

  • Skrevet af Christoffer Møller

EOS600D 31540 copyDa Claus Hommelhoff, på et planlagt pressemøde efter weekendens kamp, offentliggjorde han var gået ind som hovedsponsor via sit firma Domis, var det til stor lettelse for personerne på og omkring Divisionsholdet. 
Forretningsmandens indtræden betyder dog ingenlunde at arbejdet er færdiggjort og han er samtidig ikke den eneste, der har været medvirkede til at sikre holdets fremtid.


Der skal ikke herske nogen tvivl om, hvor vigtig Hommelhoff og Domis er, for fortsat at være med til at sikre Divisionsholdet fremtidige eksistens, men som han selv var inde på, på pressemødet, er målet lige nu ikke at pumpe en masse penge i BIF. Derfor er det vigtigt at pointere at klubben fortsat er på jagt efter nye sponsorer, udover de mere end 20, der allerede har været med til er sikre driften for indeværende sæson.


”Det ser godt ud og det skyldes alle de fantastiske sponsorer og lokale folk der har hjulpet klubben. Det her kunne ikke lykkedes uden dem. Samtidig er det også vigtigt at pointere, at vi stadig har brug for støtte på flere områder. Vi er sikret at kunne spille, men er langt fra i mål i forhold til et standard 2. division budget.” sagde assistenttræner Jimmi Nielsen, der formidlede kontakten til Claus Hommelhoff og som er manden i spidsen for at sikre nye sponsorer og økonomien generelt.


Cheftræner Tom Søjberg satte flere ord på den nuværende situation:
”Helt grundlæggende er det sådan lidt, at det ikke er noget nyt, den der situation, at vi er amatører….. Det giver så nogle perspektiver, når mange af de lokale har været med og er gået i gang med at tage fat. Og så flytter det selvfølgelig meget, når der kommer én som Claus og siger han gerne vil holde hånden under os her i starten, mens vi får noget op at stå.”


Selv med Hommelhoff og andre sponsorers tilgang, er der stadig en stor del af byrden omkring at drive holdet, der fortsat falder af på spillere og ledere, primært praktisk, men i den grad også hvad økonomien angår.
“Nu har vi fået Onsdagsklubben med til at hjælpe med tørretumbling. Drengene skal jo selv vaske tøjet efter træning, 4 gange om ugen. Vi har fået lavet en weekendordning i spillertruppen, hvor vi har fundet 4 der kan afløse hinanden i weekenderne med at få vasket kamptøjet, når vi kommer hjem fra udekamp. De ordninger kører og kommer til at køre et stykke tid. Men kommer der på et tidspunkt noget der lykkedes og nogen der siger, jeg skal nok tage den tjans permanent, vil vi selvfølgelig forsøge at optimere, så drengene og vi andre ikke skal løfte den opgave. Hovedessensen er dog stadigvæk man bidrager når man er her.”


Meget af det praktiske og administrative arbejde hviler altså fortsat på spillertruppen, der også stadigvæk må stå for transport til nogle af klubbens udekampe. 


Klubben: Vi skal ikke fortsat være afhængige af én mand

For klubben har det også været vigtigt, ikke igen at skulle være afhængig af én mand og det var også noget bestyrelsesmedlem Andreas Rasch-Christensen var meget opmærksom på:
”Vi skal overveje situationen løbende. Have et tæt samarbejde omkring hvad det sker mellem klubben som helhed og Divisionsholdet. Det er vigtigt at påpege her, at det Flemming Møller har gjort for Brabrand IF, er fuldstændig ekstraordinært. Igennem 20 år har han sikret divisionsfodbold her. Men det er klart at selve modellen, hvor det bare er én mand der skubber en masse penge i, den er ikke holdbar…. Det sker ikke igen, hvilket både holdet og hovedforeningen er enige om. Der må vi samle kræfterne og selvfølgelig i samarbejde med stærke folk som Claus, men også hele tiden sikre os, at det ikke kommer til at gå udover klubben som helhed og at vi bliver afhængig af én bestemt finansieringskilde”.    


Nye sponsorer

Folkene omkring Divisionsholdet har altså nået et delmål, der betyder at driften er sikret frem til maj næste år, men det bliver ikke en sovepude siger Tom Søjberg.
”Man kan ikke bare sætte sig tilbage og sige, jeg skal ha’ et eller andet, nej du må lave noget og bidrage med det du har. Den ånd med man virkelig giver noget, når man er her og man fylder på, den kommer ikke til at forsvinde”. 


Der bliver fortsat arbejdet hårdt på at skaffe nye sponsorer og der er fortsat stor mulighed for at blive sponsor, på alle økonomiske niveauer, for denne fantastiske historie og fortælling, der er ved at blive skabt i BIF.



Til slut vil alle omkring klubben gerne takke de sponsorer der har gjort det muligt, fortsat at kunne se 2. Divisions fodbold på Engdalsvej:

Domis/Claus Hommelhoff, Royal Unibrew, Hummel, BTF Logistik og Ejendomme, City stilladser, Friis Sportsrejser, Stark, AROS Shipping m.fl., JYSK, AURA, Spar Nord Bank, Viktech, Brabrand EL, DuPont NHIB, Jysk Tagteknik, Vognmandsforretning Bent Mortensen ApS, Entreprenør Mads Boye ApS, Lindkon Sport, Sportsmaster, A.P. Service, Advokat Thomas Sørensen fra Rödstenen, ”Onsdagsholdet”, Brabrand IF Hovedforening & Caféen Brabrand Stadion & Hal v/ Morten Sand.

Brabrand Stadion

Engdalsvej 86-88
8220 Brabrand

Webdesign: inno:media