Presse     Facebook     Søg

Direktøren: Mere rotation under Søjberg

Brabrand-direktør: Der har været mere rotation under Søjberg

Artikel fra Ligabold.dk

Brabrand fik, efter en svag indledning, kæmpet sig op på en 6. plads i rækken, da der i november måned blev fløjtet til vinterpause. Og grunden til det sene formpeak skyldes, ifølge klubbens direktør, at bærende kræfter først formåede at ramme topformen hen mod slutningen af efteråret.

- Hvis vi ser på, hvordan vores resultater er faldet, så er det tydeligt, at vi først for alvor ramte vores niveau til sidst i sæsonen. Det hænger dels sammen med, at nogle af vores såkaldte kampafgørende spillere først har ramt topformen her. Om vi kunne have fået dem og dermed holdet til at peake før er svært at svare på, påpeger Jesper Møller.

Rotationsprincip

Samtidig har Brabrand-spillerne skullet vænne sig til en ny filosofi fra trænerens side. Således har manden ved roret, i form af Tom Søjberg, indført et rotationsprincip på holdet. - Derudover har der dette efterår været utrolig skarp konkurrence om pladserne. Og en af de ting, træner Tom Søjberg arbejder med er, at spillerne skal præstere hver gang, fortæller Jesper Møller og fortsætter: - Derfor har der også været mere rotation, end mange af vores spillere har været vant til, og en del spillere har været omkring JS-holdet og præsteret der og er så kommet tilbage og har gjort det rigtig godt. Det tror vi på, er en sund proces, men det er klart, at det også kan give noget usikkerhed ift. at spille med en fast start 11’er, som vi var vant til under Lundkvist, pointerer Brabrand-direktøren.

Den rette mentalitet

I samme forbindelse gør han opmærksom på sin tro på den nyindførte filosofi. - Vi tror på, at det på den lange bane kan være med til at skærpe spillerne og udvikle dem, så de præsterer bedre både for os, men også hvis de kommer til en højere rangerende klub, hvor der er endnu mere konkurrence, lyder det fra Jesper Møller, som glæder sig glæder sig over, at missionen ser ud til at være lykkedes. - I og med vi sluttede godt af, ser det ud til, at vi efterhånden er ved at få den mentalitet indarbejdet i truppen, men havde vi ikke fået resultaterne til sidst, kan det jo godt være, at vi skulle have drøftet, om den tilgang var den rette ift. at finde balancen mellem at udvikle spillerne og skabe resultater samtidigt.

Brabrand Stadion

Engdalsvej 86-88
8220 Brabrand

Webdesign: inno:media