BIF - Næsby 3-1: Flot spil og 3 point
Det blev en god dag for Brabrand med 3-1 sejr over et ganske godt Næsby hold med et par store profiler.
1. halvleg var ganske jævnbyrdig og uden de store chancer. I 2. halvleg kom Næsby foran efter Brabrand spillerne var for passive og den tidligere Brabrand spiller Nick Ragus fik lidt for let spil.
Heldigvis fik Lasse Ankjær hurtigt udlignet på et flot indlæg og derefter overtog Brabrand spillet og det blev til ganske pænt fodbold og især var der mange gode indlæg og dybdeløb. Mike Lyngsø fik scoret sit første turneringsmål for Brabrand, da han på bedste Ebbe Sand vis chippede bolden køligt forbi Næsby målmanden.
Til sidst lukkede Mike Kaljo med et køligt langskud på godt oplæg fra Mike Lyngsø. Alt i alt en absolut godkendt præstation - især efter udligningen - og dejligt, at de forreste folk kom på tavlen og der blev spillet væsentligt mere frit og flydende end tidligere på sæsonen.
Brabrand IF - Næsby B 3-1 (0-0)
55' 0-1 Anders Lagoni
58' 1-1 Lasse Ankjær
63' 2-1 Mike Lyngsoe
90' 3-1 Mike Kaljo