Brabrand tabte 3 point i Marienlyst
Brabrand smed i går eftermiddags 3 vigtige point i Marienlyst. Kynismen i kampen gjorde udslaget.
Kampen var knap fløjtet op før helten Christoffer Østergaard fra kampen mod AB blev sendt i dybden, men han brændte på det skammeligste. Brabrand sad på første og toer boldene i kampens begyndelse. Samtidig sad alle i Brabrandlejren med en god fornemmelse, når holdet fremtvang dødbolde på modstanderens halvdel. Marienlyst virkede i disse situationer rystende usikre.
Dog var det Marienlyst, der bragte sig foran 1-0 ved Aske Lundsgaard, der bragede bolden ind på kanten af feltet. Et flot mål, der velsagtens skulle have været afblæst en halvleg i forvejen af Brabrand forsvaret. Brabrandspillerne virkede forstenede omkring målet.
Brabrand bragte dog balance i regnskabet efter en direktor fra kaptajn Jesper Brinck, som Jeppe Kirk fik reddet. Jeppe Kirk mistede på forunderligvis bolden for fødderne af Søren Bojsens højre ben, der tørt sparkede læderet i de rødhvide netmasker. 1-1 ved pausen. En halvleg Brabrand burde have ført med et par stykker.
Brabrand splittede efter 15 sekunder af 2. halvleg Marienlyst, og "Tunna" blev sendt alene med Kirk, der reddede den gigantiske chance. Returen havnede for fødderne af Christoffer Østergaard, der formøblede chancen for frit mål. Brabrand kreerede herefter stadig chancer, som holdet også formøblede.
I situationen efter bliver Brabrand snydt for et straffespark, da en Marienlystspiller agerede målmand i eget felt, men dommerens fløjte forblev tavs.
Som halvlegen skred frem blev det mere og mere indianerbold, og ingen af holdene kunne rigtig tage taktstokken. Marienlyst havde i denne periode bolden mest, men skabte ikke det store. Brabrand havde mulighederne for at gøre det onde ved Marienlyst, men ind ville bolden ikke og eftersom, at alle troede, at Brabrand skulle scorer på en dødbolde skabte Marienlyst en kontra. Sandro Spasojevic vandt duellen med Simon Riis, der nok skulle have haft et frispark. Han sendte Esben Petersen alene med Kristoffer Ibsen. Petersen snørede Ibsen og sendte den ind bag en sagesløs Mathias Rosenørn.
Herefter forsøgte Brabrand at komme tilbage i kampen, og Rasmus Ingeman sendte et skud afsted, der tog tværribben. Bolden ville bare ikke ind. Dermed taber Brabrand 3 point i en kamp, hvor der klart skulle have kastet 3 pinde af sig.
I modsætning til AB-kampen, så stod spillerne med den omvendte fornemmelse efter kampen. Kynismen udeblev, og drengene kan lære meget af kampens udfald. Holdet skal være bedre til at stille sig tilfreds med et resultat, når bolden bare ikke vil i kapellet.
Brabrand indtager dog stadig 3. pladsen, men der skal helt andre boller på suppen, når Frem i næste weekend gæster Brabrand Stadion.