Brabrand til Valby: Vi skal slå til
Brabrands bedste seniorhold indtager i dag det nostalgiske Valby Idrætspark. BK Frem er modstanderen.
BK Frem besøgte Brabrand tidligere på året Brabrand Idrætsanlæg på en fin med de rigtige mål. Frem startede kampen godt, og pressede Brabrand i bund. Brabrand kæmpede sig dog i kampen med mange dueller og tacklinger, og erobrede mange standarder. En disciplin Brabrand var Fremmerne overlegne i.
Kampen endte 1-1 efter en kamp, som Brabrand sluttede en mand i undertal, men Frem fik aldrig lagt et afgørende pres, hvorfor kampen endte med et fortjent remis. En kamp hvor Brabrand i store perioder spillede fint fodbold, og satte Frem under pres. Især var "Tunna" og Gökhan Tokay dygtige på den sidste 1/3 del.
BK Frem er til dagens kamp kæmpe favoritter. De spiller på hjemmebane foran deres helt forrygne publikum. Tilmed besidder Frem et dygtigt teknisk mandskab med mange dygtige boldspillere. Brabrand stiller til kampen med fysisk styrke, der skal spille hårdt og gå til stålet i en kamp, der skal vippe til Brabrands fordel via mange dueller og nærkampe. Endskønt skal Brabrandspillerne løbe mere end Fremmerne, og kammeratskabet skal skinne igennem. Så har vi en chance.
Samhørigheden er nøgleordet, og så skal der sættes ind på standarderne, hvor Brabrand er fysisk bedre og har været det i alle forårets kampe. Lykkedes missionen med ydmyghed og dedikation, så har Brabrand en god mulighed for at hente et resultat i en svær udekamp.
Kampstart kl. 15.00.