Brabrand tørster efter revanche
Brabrands bedste fodboldhold står overfor 3 finaler i de resterende runder, hvor holdet selv kan afgøre hvorvidt det skal hedde 1. eller 2. division.
I 3. runde af forårsturneringen tog Brabrand til Fyn i håb om 3 point. Kampen udartede sig således også som en kamp Brabrand skulle have trukket sig sejrsrift ud af. Bolden er dog rund og på de 2 eneste muligheder til Boldklubben Marienlyst, fik de hevet en 2-1 sejr hjem, som var noget ufortjent.
I dag er modstanderen igen Marienlyst. Bare i en lidt anden udgave. Marienlyst har skiftet træneren, og fynboerne har for alvor fået gang i hjulene, idet holdet har fået 3 sejre i de seneste 5 kampe. Det er derfor et af rækkens mest forstærke hold, der besøger Brabrand Stadion denne eftermiddag. Der er derfor forventninger om en tæt kamp. Taget tidligere resultater mellem klubberne i betragtning må favoritværdigheden ligge hos det formstærke fynske mandskab.
Marienlyst besidder meget kvalitet hele vejen rundt, og de har dygtige spillere, der kan afgøre tingene på egen hånd. Esben Petersen og Sandro Spasojevic drillede os i den omvendte kamp. Hvis vi skal have en mulighed for at sejre i dag skal disse individualister stækkes.
Samtidig har Marienlyst dygtige spillere i Benjamin Hansen, Lasse Thomsen og Aske Lundsgaard, der alle fylder rigtig meget på det dygtige mandskab.
Brabrand har haft en god træningsuge med godt humør, og det er glædeligt at Christopher Geertsen, Lars Bo Lauritzen og Michael Kærgaard Pedersen igen er på træningsbanen, medens at Mike Kaljo, Lukas Enevoldsen og Søren Mygind Bojsen igen indgår på holdkortet.
Kenan Hajdarevic blev testet i går med negativt udfald, så han er ude af dagens match, hvilket lægger op til at Mike Kaljo skal få start comeback!
Brabrand skal på dagen i den bagende varme stå sammen, vise ydmyghed og dedikation. Opfyldes disse aftaler samtidig med det kammeratskab, der indtil videre har været kendetegnet for holdet, så kan vi nå langt. I sidste weekend beviste holdet, at spillerne er villige til at dø med støvlerne på for hinanden.
Spillerne bliver i denne varme tørstige, men den største tørst går på at stikke en kæp i hjulet på de rød og hvid blusede fynboer!
Sammenhold, vilje og sejr er de overskrifter, der skal stå efter dagens match!
Kampstart på Brabrand Stadion er kl. 14.00. Der vil være fri entré, og vi lover op til 26 grader. Der er ingen undskyldninger for ikke at dukke op til en af de mest spændende kampe på Brabrand Stadion de seneste år!