Christoffer Østergaard: Sindssygt ærgerligt med karantænen
Christoffer Østergaard har været et stort aktiv for Brabrand IF efter skiftet fra Superliganedrykkerne fra Hobro IK.
23-årige Christoffer Østergaard har stor andel i Brabrands forår. Vi har fanget ham til en snak om præstationerne i foråret.
- Jeg er SINDSSYGT træt af at have bragt mig selv i karantæne i sæsonfinalen, og det er vel den vigtigste kamp i nyere tid i Brabrand IF. Jeg vil gøre alt for at spille den kamp, men omvendt har jeg også stor tillid til mine holdkammerater, hvorfor jeg også ved at trænerteamet nok skal sørge for et godt alternativ, siger Østergaard.
- Det sidste halvår har været enormt spændende, og budt på mange lærerige kampe mod dygtige hold i oprykningspillet. For mig personligt har det også været en fed oplevelse, hvor jeg har primært har spillet en lidt uvant position i form af højre back. Pladsen har dog passet mig fint, da det har givet mig mulighed for at få trænet lidt andre facetter i mit spil, og i tråd med forårets forløb, synes jeg da også det er gået bedre og bedre. I foråret har vi formentlig ikke fået helt så mange sejre, som vi kunne have ønsket os, men på trods af det synes jeg faktisk at vi har leveret pænt. Vi har i hvert fald vist gang på gang, at vi er et afsindigt svært hold at spille imod, hvilket også vidner om de få nederlag vi har haft, fortæller "Ø".
- Kammeratskabet i Brabrand er fremragende, og meget i tråd med den kultur jeg kender fra Hobro, hvor der er plads til alle, og hvor alle har det godt. Folk nyder at komme til træning, og det er virkelig en fornøjelse at opleve den glæde alle omkring holdet har ved at spille fodbold i Brabrand. Det at at man kommer til træning fordi man elsker fodbolden tror jeg har stor vigtighed for fælleskabet, og den måde vi er sammen på i klubben. Hvad angår rammerne og omgivelserne i klubben er de selvfølgelig ikke helt så store, som jeg har været vant til i Hobro, men alligevel synes jeg at man i Brabrand formår at få meget ud af lidt. Dertil synes jeg også vi har haft nogle sjove kampe på hjemmebane, med fint fremmøde på tilskuerfronten. Så jeg vil i samme ombæring opfordre alle der kunne have interesse i at komme på stadion til at komme og støtte holdet til oprykning nu på Lørdag mod hvepsene, siger han endvidere.
- Heldigvis har jeg kun gode minder fra Brønshøj, da det også var klubben vi (Hobro) i sin tid sikrede oprykning til Superligaen. Jeg vil i hvert fald gøre mit på tilskuerpladserne til at hjælpe gutterne på banen. God kamp til alle på lørdag, slutter Christoffer Østergaard.