Presse     Facebook     Søg

Holst Ibsen og Schlie takker af i Brabrand

Brabrand siger farvel til Mathias Schlie og Kristoffer Holst Ibsen, der begge har været med til at bidrage positivt i klubben.

Mathias Schlie har spillet i klubben tidligere, hvor han var en markant skikkelse, da Brabrand senest var i 1. division. Schlie fik tidligt i foråret ophævet sin kontrakt med Hobro IK, hvorfor Brabrand blev en potentiel næste destination, og Mathias nåede således et par måneder i klubben, inden han nu drager hjem til Hjørring. Her skal han indgå i salgsteamet og samtidig være en del af spillertruppen i 1. divisionsklubben Vendsyssel. 

 - Mathias Schlie har bidraget meget på midtbanen og i omklædningsrummet. Han er dygtig spiller, der er pligtopfyldende, arbejdsom og så er han en god boldspiller. Tilmed har Schlie med sin positive tilgang også bidraget til sammenholdet, som er en vigtig del af Brabrand IF. Der skal derfor lyde en stor tak for indsatsen, og held og lykke i hans nye job, siger Tom Søjberg.

Ligeledes stopper Kristoffer Holst Ibsen, der kom til klubben fra Fredericia i januar 2015. Kristoffer viste hurtigt, hvilken mentalitet han besidder. Han er ærgerrig og han har et vindergen uden lige. Det seneste halve år har det dog været småt med spilletid, hvorfor han nu søger nye græsgange.

 - Ibsen har i sin tid været i klubben været vellidt. Han er ligeledes pligtopfyldende, og en helt igennem god knægt. Han er super arbejdsom, og han har gjort sit til løse de uddelte opgave. Kristoffer arbejder altid dedikeret, han går forrest og så er han en arbejdshest. Han vil blive savnet i omklædningsrummet, og han vil være velkommen i klubben altid. Nu skal han ud og have fast spilletid, siger Tom Søjberg.

Brabrand IF takker de 2 spillere for indsatsen, og ønsker dem alt mulig held og lykke.  

Brabrand Stadion

Engdalsvej 86-88
8220 Brabrand

Webdesign: inno:media