Presse     Facebook     Søg

Brabrand henter Morten Gerster Peipinen

Brabrand henter dansk-finske Morten Gerster Peipinen, der gør sig på midtbanen. Morten Gerster Peipinen har senest repræsenteret finske AC Oulu. 

Brabrand har op til den nye sæson forstærket sig med dansk-finske midtbanespiller Morten Gerster Peipinen, der kommer til efter 2 år i Finland. Morten har tidl. spillet i Viborg Søndermarken og Randers FC, inden turen gik til finske Oulu. Her spillede Morten en vigtig rolle for AC Oulu i den finske 1. division. 

Morten er blevet fulgt længe af Brabrand, og han prøvetrænede i efteråret 2015 i klubben. 23-årige Peipinen flyttede tilbage til Danmark i starten af 2016, hvor han trænede med i Avarta. Nu er turen altså gået til Aarhus, hvor han har slået sig ned. Morten skal fra september studere.  

 - Morten er en dygtig, arbejdsom og ærgerrig midtbanespiller, der kan spille centralt og på kanten. Han er felt-til-felt spiller, der kan være afgørende på den sidste 1/3-del af banen, hvor han kan have sidste og næstsidste fod på bolden. Han mangler den sidste timing og form, da han ikke rigtig har været i gang siden jul. Så vi skal have ham bygget helt op, så bliver det spændende. Jeg er glad for at have fået Morten med ombord, siger Tom Søjberg. 

Morten Gerster Peipinen fik debut i fredags mod VSK Aarhus, og spillede fuld tid i pokalen mod Silkeborg KFUM i tirsdags. Morten spiller i nr. 17. 

Velkommen til Morten Gerster Peipinen. 

Brabrand Stadion

Engdalsvej 86-88
8220 Brabrand

Webdesign: inno:media