Brabrand forlænger med septet
Brabrand forlænger aftalerne for sæsonen med 7 bærende spillere. Alle spillerne var en del af holdet i foråret.
Brabrand har i dag forlænget aftalerne med Rasmus Ingeman, Mathias Rosenørn, Gökhan Tokay, Daniel Boye Handlos Lundholm, Søren Mygind Bøgesvang Bojsen, Mads Rosenberg og anfører Jesper Brinck.
Det er glædeligt, at Brabrand IF Fodbold har forlænget samarbejdet med 7 vigtige spillere, som også i denne sæson kommer til at være en del af stammen på holdet. Dermed er størstedelen af truppen på plads.
- Det er klart, at det er glædeligt, at der er kommet papir på disse 7 spillere, der senest i foråret viste deres værd på holdet. Alle har vist højt niveau, hvilket der skal bygges videre på. I blandt de 7 forlængelser er både anfører Jesper Brinck, viceanfører Gökhan Tokay og truppens mest rutinerede i Rasmus Ingeman og Mads Rosenberg, som virkelig går forrest. Det er kanon, at fundamentet er plads, siger en glad Tom Søjberg.
Alle 7 spillere var i weekenden i start-11, hvor de præsterede fint.