Brabrand kunne ikke slå drengene fra Bjerget
Brabrand spillede i weekenden topkamp på Bjerget, hvor Kjellerup IF har hjemme. På en lækker bane kunne ingen af holdene sætte den afgørende sten, hvorfor resultatet 1-1 var retfærdigt.
På et regnfugtigt græstæppe satte Brabrand sig på begivenhederne i starten, hvilket skabte mange gode situationer på Kjellerups banehalvdel. KIF havde dog bolden mest, men spillede meget på tværs, hvilket behagede Brabrand godt. Brabrand var gode til at veksle spillet, hvor der i perioder blev spillet direkte og i periode possesionspil på et fint niveau. Brabrand var klart farligere målt på optræk til chancer i den indledende del af kampen.
Anders Søndergaard Hansen startede på toppen sammen med Nichlas "Tunna" Knudsen, og de 2 fandt hinanden godt, hvilket også var tilfældet, da Anders spillede Tunna i dybden efter godt og vel et kvarters spil. Tunna forspildte ikke chancen, da KIF målmanden lagde sig, sparkede Tunna højt.
0-1 og en god situation for Brabrand holdet, der til kampen var udfordret på skader. Simon Riis fik således også sin første start i sæsonen, og han spillede glimrende på kanten. Gökhan Tokay og Rasmus Ingeman kæmpede bravt på midten, og ivrige Jacob Linnet spillede godt på den anden kant.
Stillingen holdte ikke længe, idet Brabrand efter et offensivt hjørnespark kom i KIF's kontrakniv. Situationen kunne være afværget efter KIF målmanden sparkede langt, men efter flere forspildte redningsaktioner lykkedes det giftige Lasse Møberg at trille kuglen i kassen til 1-1.
Stillingen holdt til pausen.
2. halvleg satte Brabrand sig tungt på i begyndelsen, og det virkede som om kræfterne slap op hos hjemmeholdet. Dette kastede flere gode chancer af sig til Brabrand, som burde være blevet omsat til scoring. Mens overtaget ikke udmøntede sig i scoringer lavede Brabrand en ændring, idet Lukas Enevoldsen blev sendt ind. Han satte ekstra tryk på KIF's bagrum.
I kampens slutning blev Brabrand drengene også mere og mere trætte, men alligevel kunne Brabrand med lidt dygtighed have sat den sidste sten, men det lykkedes ikke. Dermed sluttede kampen 1-1, hvilket nok er et retfærdigt resultat, idet Kjellerup også havde deres chancer.
Kjellerup bider godt fra sig, og de spiller velsagtens det dygtigste fodbold i rækken. Det er dermed et godt bud på en af de hold, der tager en oprykningsplads. De har dygtige spillere over hele linjen krydret med et par rutinerede gutter, der tager hånd om de unge.
Brabrand spillede en god kamp, hvor der skal lyde ros over hele linjen. Flere spillede uvante pladser, og vi rykkede tæt sammen i bussen. Alle kan være præstationen bekendt. Skadeslazarettet var til kampen oppe på 8-9 mand, hvilket siger noget om truppens kvalitet. De mange skader sætter ekstra tryk på fysserne, der har lovet at have par stykker klar til den kommende kamp mod VSK Aarhus.
Den kamp spilles lørdag d. 8 kl. 13.00 på Vejlby Stadion.