Ekstra træningskampe skal skabe bedre fundament
- Skrevet af Brit Sørensen
Der er stadig over tre uger, til Brabrand genoptager sæsonen i 2. division, og der var egentlig kun planlagt én sidste træningskamp inden da. Trænerteamet har dog vurderet, at der skal bygges mere på inden hjemmekampen i 2. division mod Vejgaard d. 7. marts, så nu er der i alt tre træningskampe på programmet inden da. Den første spilles allerede torsdag, hvor Randers FC’s U19-hold kommer på besøg i Brabrand.
Torsdag kl. 17:30 tager Brabrand IF altså imod Superliga-klubben Randers FC’s U19-mandskab i den første af to ekstra træningskampe for Brabrand-mandskabet. Der er kommet et par nye ansigter til i vinterpausen, og målmandsposten er – som tidligere nævnt her på siden – ikke helt afklaret endnu. Opgøret mod Randers FC U19 skal derfor først og fremmest tjene til at bygge på både form og taktik i forhold til arbejdet på den netop afsluttede træningslejr, hvor flere af Brabrands nøglespillere ikke var med.
I januar blev der spillet to træningskampe – mod VSK Aarhus og Skive IK, der blev til henholdsvis en 1-0 sejr og et 1-2 nederlag. På sidste uges træningslejr i Tyrkiet blev det ligeledes til et 1-2 nederlag mod sydkoreanske Ansan Greeners FC.
På søndag d. 23. februar venter en kamp mod Superliga-nedrykkerne fra Vendsyssel FF på dennes hjemmebane i Nordjylland, som var ment som den kamp, hvor Brabrand skulle vise, hvad holdet havde fået på plads under træningslejren. Nu får truppen dog en chance for at finpudse tingene endnu mere dels mod U19-mandskabet fra Randers nu på torsdag og dels mod Danmarksserie-mandskabet fra FC Djursland, der gæster Brabrand Stadion onsdag i næste uge.
Brabrand IF’s resterende opstartsprogram, vinteren 2020
Torsdag 19.02.2020 kl. 17:30 Brabrand IF – Randers FC U19, træningskamp
Søndag 23.02.2020 kl. 13:00 Vendsyssel FF – Brabrand IF, træningskamp
Onsdag 26.02.2020 kl. 17:00 Brabrand IF – FC Djursland, træningskamp
Lørdag 07.03.2020 kl. 14:00 Brabrand - Vejgaard, 2. division (17. runde)
Truppen til kampen mod Randers FC U19:
1. Mark Solis
3. Thomas Viggers
4. Daniel Lundholm
5. Simon Vesterbæk
8. Rasmus Hoelgaard (billede)
9. Rami Ayman
11. Frederik Poulsen
12. Michael Pedersen
13. Jesper Henriksen
14. Lasse Møberg
15. Emil Nielsen
16. Kasper Andersen
17. Casper Lykke
18. Lasse Meyer
19. Jacob Linnet
20. Malthe Boesen
22. Henrik Borup
30. Christoffer Kørschen
Morten Andersen
Foto: Brit Sørensen / BS Sports & Media